Omvæltninger.

Her er et billede af alle os volontører der var med til afskedsfest her i Giv'at Masu'a.

Fra venstre er det Kirsi, Sidsel, Anne, Mig, Ditte, Zarai, Helene og Marie.

Her i Jerusalem betyder et nyt år blandt andet udskiftning i volontører og medarbejder. Det betyder at en del af de dejlige mennesker, jeg har fået lov til at lære at kende på godt og ondt, nu er på vej videre. Maria tog hjem i december, Marie, som jeg har gået på efterskole med og været meget glad for at have her, tager hjem på mandag og Anne og Ditte tager på oplevelse rundt i Israel på mandag og derefter hjem til Danmark. 

Fra venstre er det Sidsel, Ditte, Lise, Maria, Helene, Mig og Anne

Der sker også stor udskiftning i Joffi-huset. Der er kommet nyt lederpar, ny langtidsvolontør og om nogle få dage kommer der et nyt hold Joffi'er. 

Men det hele er ikke kun farvel. Om få dage kommer der en ny volontøransvarlig/ kirkemedhjælper i den danske kirke, da Lise skal på barsel. Det betyder jo også at der kommer en lille ny i præstefamilien i slutningen af februar. :) Derudover kommer der 4 andre volontører til byen igennem Israelsmissionen, så der bliver også en masse spændende mennesker at sige goddag til.

Giv'at Masu'a.

Den største omvæltning for mig, bliver at tage afsked med Beit Tamar og Giv'at Masu'a og flytte til Gilo i stedet. 

Og hvorfor nu det Lone? - Tænker i sikkert!

Der er flere grunde. Et volontørarbejde er ikke videre udfordrende for en social og sundhedsassistent, men det er en mulighed for at opleve hvordan den sociale sektor er i et andet land som f.eks. Israel. Derfor syntes jeg også, det kunne være spændende at udforske det på forskellige institutioner og i omsorgen for mennesker med forskellige behov for hjælp/ pleje. Muligheden for at skifte arbejdsplads bød sig, da Lise var i gang med at søge efter et sted hvor der var plads til 3 af de nye volontører. De kender hinanden og ville gerne det samme sted hen. Desværre er det ikke så let at finde et sted med plads til at tage tre ind på en gang. Lise fandt plads her på Beit Tamar til to af dem og til den sidste i Gilo. Jeg tilbød at tage pladsen hvis alt kunne ordnes på en god måde i forhold til Beit Tamar, og at jeg ikke skulle rejse herfra før februar.

Alt dette betyder at jeg d. 5. februar flytter alle mine ting til Gilo og starter på at arbejde på Beit Or. Det er en institution for mentalt handicappede. Desværre ved jeg ikke ret meget mere, så resten må I hører om senere. Maria, som tog hjem lidt før jul, har arbejdet der og var meget glad for stedet.

Da jeg ved lidt om hvor meget medierne kan forvikle en historie og få en lille ting, som en palæstinensisk mand, der slår en prut på israelsk grund, til at blive en historie om at Palæstina andgriber Israel med dødelige gasbomber, får jeg lyst til fortælle jer lidt mere om Gilo. (Det ovennævnte er ikke sket, men det ville ikke undre mig hvis det gjorde)

Billedet ovenfor viser den meget omtalte mur Israel har bygget fra vestbredens side. Husene I kan se i horisonten er Gilo.

Spørger du en israeler, vil han fortælle dig at Gilo er en bydel i yderkanten af Jerusalem, og at det er bygget på israelsk grund (ligger indenfor muren/ grænsen mellem Israel og Palæstina)

Spørger du en palæstinenser, vil han fortælle dig at muren er bygget på palæstinensisk grund, og at Gilo er en jødisk bosættelse på palæstinensisk jord.

Muligvis sidder I nu og tænker Åååååhhhhhhhh nej Lone hvad har du gang i!??

Det behøver I ikke! Hvis det ikke var sikkert, ville jeg ikke gøre det. Jeg har fra forskellige kilder hørt, at det er helt ufarligt at bo der. Det er ikke anderledes end hvor jeg bor nu eller fra andre bydele i Jerusalem. Der er intet at være bange for! OK!?

Desuden har jeg en Far i himmelen, som altid vil være med mig og beskytte mig. Jeg har intet at frygte udover min egen synd som skiller mig fra ham. Men selv her er jeg velsignet, for når jeg kommer til Jesus med min synd, tager han den fra mig og gør det muligt for mig at være sammen med min Himmelske Far!

Halleluja! :)