Jesus brugte meget tid i Galilæa, og i dag findes der en masse kirker der markerer forskellige begivenheder fra bibelen. Når man rejser som volontør i Israel gennem Israels missionen, er Galilæa-turen en del af pakken.
Fra d. 4 - 6 juni var vi på tur rundt i Jesu fodspor.
Vi besøgte Nazaret village, som er en levende udstilling af hvordan det kunne have set ud der hvor Jesus voksede op.
Synagogen i Nazeret Village. |
Vi besøgte også Sepphoris. En romersk by tæt på Nazeret, der var under opbyggelse på Jesu tid. Hvem ved... Måske har Jesus og hans far hjulpet til med opførelsen af den by. Som så mange steder i Israel er det helt normalt at man går rundt på den ca. 2000 år gamle vej eller mosaikgulv. Det ville aldrig være sket i DK.
Hovedvejen i Sepphoris. |
Vi var også et smut forbi for at se det der er på vej til at blive den nye decipelskole, og spiste og hyggede på den gamle der ligger inde i Tiberias.
Udsigten fra den gamle decipelskole. |
Vi besøgte kirker der efter sigende er bygget der hvor ting som f.eks. bespisningsunderet og deciplenes kaldelse til at følge Jesus har fundet sted. På de forskellige loskationer blev vi undervist af Jakob.
Undervisning med udsigt over geneseret er helt i top! |
Vi sejlede på Geneseret sø og smed garn ud som på Jesu tid. Det var skønt at nyde solen, den smukke udsigt og stilheden på søen
Sammen med Esther der var på visit. |
En lille svømmetur i Mesushim pool nåede vi også sammen med middagsmaden. |
Vi var også på en ridetur i Golan-højderne med tid til at tænke over oplevelserne, og med en dejlig udsigt over Geneseret sø.
Nimrod er et gammelt, arabisk, velbevaret fort fra korsfarertiden, og udsigten derfra var bestemt ikke dårlig! Efter gik nogle af os videre gennem vadien til Caesarea Filippi, hovedstaden i Herodes filippis rige, mens andre tog bilen. Her fik vi sidste undervisning på vores tur, is og et dejligt koldt fodbad.
Nimrod |
På vej mod Caesarea Filippi. |
Skønt med lidt afkøling efter den varme gåtur. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar