Spilhygge med de andre volontører.
Forberedelse til kirkekaffe efter gudstjenesten.
Israelere taler med meget energi og entusiasme, og for mit danske øre lyder det ofte som om de er helt vild gale og irriterede på hinanden og slet ikke hører hvad den anden siger. Det er ikke tilfældet.. Det er bare sådan man kommunikerer.
Man skal også lige vænne sig til at man ikke bare kan sætte sig hvor man vil i bussen, og at det indimellem er nødvendig at stå op selv om der er tomme pladser. Hvis der sidder en ortodoks jøde må man som kvinde ikke sætte sig ved siden af dem. De må nemlig ikke sidde ved siden af urene kvinder (ex. en kvinde der menstruere) Jeg har hørt at det kan skabe stor oprør hvis man sætter ved siden af sådan en fætter.... Så hellere stå.
På arbejdet bliver vi også daglig mindet om kultur og religions forskelle. Selv om man ikke er en speciel troende jøde, så spiser de fleste kosher. Dvs. de ikke blander kød og mælk. Der er to sæt bestik og tallerkener, to vaske, to køleskabe osv. Og man blander ikke!! De har en rigtig god toaster, som aldrig bliver brugt, fordi der på et tidspunkt er blevet blandet og nu er den ubrugelig.
Der skal også gå en hvis tid inden de kan spise kød efter de har fået mælk og omvendt.
Daniel og hans mor.
Daniel og Jonathan som sammen fejrede Bar mitzvah.
Arbejdet giver os også mulighed for at opleve de Jødiske helligdage helt tæt på. Et eksempel på dette er at vi i 8 dage havde nogle ortodokse jøder til at komme og udføre ritualerne omkring tænding af hanukka lysene. Eller som i sidste uge hvor vi blev inviteret med til fejringen af Daniels Bar mitzvah. Virkelig en fed og spændende oplevelse. Der er total feststemning. Det var bl.a. sjovt at opleve en ortodoks jøde som discjockey, og så var det skønt at se Daniels glæde.
Billedet er fra en hyggeeftermiddag, hvor vi fik set det værksted hvor nogle af vores unge tager på arbejde hver dag, og lave lidt kreativt.
En ganske almindelig dag, hvor et af vores ekstrakørerstole skal køres med så batteriet bliver holdt ved lige hvis vi skulle brug for stolen. Her hjælper Etti mig med at gøre det lidt sjovere ved at køre lidt om kap osv.
En anden ritual man også lige skal vænne sig til, er deres måde at vaske hænder på og reglerne omkring det. De har et plastikbæger med to hanke. Det fylder de med vand. Derefter hælder de skiftevis over højre og venstre hånd min 6 gange og tørrer hænderne. Alt dette foregår i stilhed.... og derefter beder de en bøn. Skal de spise brød skal de vaske hænderne på en anden måde. Der er det 3 skyl over højre hånd og derefter 3 over venstre. Og det selv om de lige har vasket fingerne på den anden måde...
Hverdagen byder også på en ting som at handle på shukken. På den ene side er det ved at være helt normalt og kendt, på den anden side er det stadig en fed og meget anderledes måde at handle på.
En anden af hverdagens oplevelser er geværerne. Der er soldater/ sikkerheds-folk overalt, og de slæber ikke rundt på en lille pistol, som politiet hjemme i DK. Her kan intet mindre en en kæmpe gevær slå til. Selv når soldaterne har fri og er på date, skal de tage deres gevær med..... Tænk og skulle på date med er gevær og dens soldat!
En ting der også gør hverdagen herned anderledes end derhjemme er naturen. Det at vi bor over 800 meter over havets overflade. At der pludselig kommer en flok vigtige mænd med store kors gående i den gamle by, og folk bukker for dem og bliver skubbet ud i siden så de kan gå forbi.
Udsigt over den gamle by.
Solnedgangen fra Giv'at Masu'a
Ingen kommentarer:
Send en kommentar