Afsked med Beit Tamar.

Den 27-01-12 var min sidste arbejdsdag på Beit Tamar, så det er nu for alvor blevet tid til at sige farvel og ikke mindst TAK!

Helene, Gali, Moran og Zarai.

Det er med meget blandede følelser jeg tager herfra. Jeg glæder mig meget til at prøve noget andet, men er også kommet til at holde af de kære mennesker her på hjemmet. Både de andre volontører, beboerne og lederne. Det er mærkeligt at tænke på at jeg kun har været her i 4 måneder. Jeg føler at jeg har lært beboerne godt at kende, og hverken de eller jeg forstår at det kun er 4 måneder vi har kendt hinanden. 

Daniel og mig!

Det er selvfølgelig ikke alle dage der er lige sjove, men jeg syntes det har været fedt at kunne lave sjov og spaz, puslespil, spille, sudoku m.m. sammen med dem. 

Daniel oversætter brevet fra drengene.

De havde samlet alle børnene til afskedshygge søndag d. 29. jan. Nogle af drengene havde lavet et brev på hebraisk til mig, som blev læst op og oversat af et par af drengene selv. 

Mig, Dvora og Haja.

Der var dækket op med popcorn, kage, chips og icetea, og flere af beboerne og lederne sagde et par søde ord til mig inden vi spiste, hyggede og snakkede.

Mig og Moran.

Dette billede krævede en del forsøg, da Moran og jeg hele tiden kom til at grine og derfor ikke så særlig sure ud. Dette er det tætteste vi kom på et billede hvor vi begge så sure ud.

Lykkehånd.

Gaven er fra hjemmet. Det forestiller en hånd, som er et symbol for held og lykke her i Israel. Den er lavet på Etti, Liat og Tzill's arbejdsplads. Den er jeg meget glad for. :)

Tak for en god og oplevelsesrig tid.

Hverdagen - i glimt.

Hverdag for mig her i Israel indeholder mange af de samme ting som min hverdag i DK, men byder ofte også på små ekstra oplevelser, måske fordi det er så anderledes fra det jeg har lært i min opvækst. 

Spilhygge med de andre volontører.

Forberedelse til kirkekaffe efter gudstjenesten.

Israelere taler med meget energi og entusiasme, og for mit danske øre lyder det ofte som om de er helt vild gale og irriterede på hinanden og slet ikke hører hvad den anden siger. Det er ikke tilfældet.. Det er bare sådan man kommunikerer.

Man skal også lige vænne sig til at man ikke bare kan sætte sig hvor man vil i bussen, og at det indimellem er nødvendig at stå op selv om der er tomme pladser. Hvis der sidder en ortodoks jøde må man som kvinde ikke sætte sig ved siden af dem. De må nemlig ikke sidde ved siden af urene kvinder (ex. en kvinde der menstruere) Jeg har hørt at det kan skabe stor oprør hvis man sætter ved siden af sådan en fætter.... Så hellere stå.

På arbejdet bliver vi også daglig mindet om kultur og religions forskelle. Selv om man ikke er en speciel troende jøde, så spiser de fleste kosher. Dvs. de ikke blander kød og mælk. Der er to sæt bestik og tallerkener, to vaske, to køleskabe osv. Og man blander ikke!! De har en rigtig god toaster, som aldrig bliver brugt, fordi der på et tidspunkt er blevet blandet og nu er den ubrugelig.

Der skal også gå en hvis tid inden de kan spise kød efter de har fået mælk og omvendt.

Daniel og hans mor.

Daniel og Jonathan som sammen fejrede Bar mitzvah.

Arbejdet giver os også mulighed for at opleve de Jødiske helligdage helt tæt på. Et eksempel på dette er at vi i 8 dage havde nogle ortodokse jøder til at komme og udføre ritualerne omkring tænding af hanukka lysene. Eller som i sidste uge hvor vi blev inviteret med til fejringen af Daniels Bar mitzvah. Virkelig en fed og spændende oplevelse. Der er total feststemning. Det var bl.a. sjovt at opleve en ortodoks jøde som discjockey, og så var det skønt at se Daniels glæde.

 Billedet er fra en hyggeeftermiddag, hvor vi fik set det værksted hvor nogle af vores unge tager på arbejde hver dag, og lave lidt kreativt.

En ganske almindelig dag, hvor et af vores ekstrakørerstole skal køres med så batteriet bliver holdt ved lige hvis vi skulle brug for stolen. Her hjælper Etti mig med at gøre det lidt sjovere ved at køre lidt om kap osv.

En anden ritual man også lige skal vænne sig til, er deres måde at vaske hænder på og reglerne omkring det. De har et plastikbæger med to hanke. Det fylder de med vand. Derefter hælder de skiftevis over højre og venstre hånd min 6 gange og tørrer hænderne. Alt dette foregår i stilhed.... og derefter beder de en bøn. Skal de spise brød skal de vaske hænderne på en anden måde. Der er det 3 skyl over højre hånd og derefter 3 over venstre. Og det selv om de lige har vasket fingerne på den anden måde...

Hverdagen byder også på en ting som at handle på shukken. På den ene side er det ved at være helt normalt og kendt, på den anden side er det stadig en fed og meget anderledes måde at handle på.

En anden af hverdagens oplevelser er geværerne. Der er soldater/ sikkerheds-folk overalt, og de slæber ikke rundt på en lille pistol, som politiet hjemme i DK. Her kan intet mindre en en kæmpe gevær slå til. Selv når soldaterne har fri og er på date, skal de tage deres gevær med..... Tænk og skulle på date med er gevær og dens soldat!

En ting der også gør hverdagen herned anderledes end derhjemme er naturen. Det at vi bor over 800 meter over havets overflade. At der pludselig kommer en flok vigtige mænd med store kors gående i den gamle by, og folk bukker for dem og bliver skubbet ud i siden så de kan gå forbi.

Udsigt over den gamle by.

Solnedgangen fra Giv'at Masu'a

En dejlig fridag!

Det er fedt at bo i en storby, og ikke mindst at bo i Jerusalem. På en ganske almindelig fridag kan man opleve en masse. Jeg vil gerne vise jer nogle få billeder fra min dag i går. Jeg fik gået på Via Dolorosa, set en masse kirker undervejs, besøgt grædemuren, handlet en ny taske, nydt udsigten til oliebjerget, sagt farvel til Marie, været til gudstjeneste m.m.

Mary's Tomb

Kirken i Getsemane have.

Langs med Via Dolorosa er der en masse små kirker og kapeller, hvor det siges at Maria er blevet født, at Jesus sad fanget osv. Om det er de rette steder ved kun Gud. Men jeg tvivler ofte på det. Det gode ved at tage turen, er at man bliver mindet om det bibelen fortæller om de sidste dage Jesus gik her på jorden.

Bethesda.

Gethsemane.

Gravkirken.

Grædemuren.

Sedler med bønner til Gud.

Rundt omkring i den gamle by, kan man støde på små steder som dette.

Grædemuren og templet.

Marias fødested.

Via Dolorosa.

Et juletræ der stadig er fremme... Der er jo noget om at julen vare indtil påske... er ret spændt på at se om juletræet og nisserne også bliver fremme på markedet indtil da.

Udsigten fra foden af oliebjerget over mod den gamle by!

Afsked med Marie efter gudstjenesten i King og Kings.

Fra venstre er det Maria(fra Canada) Marie og mig.

Omvæltninger.

Her er et billede af alle os volontører der var med til afskedsfest her i Giv'at Masu'a.

Fra venstre er det Kirsi, Sidsel, Anne, Mig, Ditte, Zarai, Helene og Marie.

Her i Jerusalem betyder et nyt år blandt andet udskiftning i volontører og medarbejder. Det betyder at en del af de dejlige mennesker, jeg har fået lov til at lære at kende på godt og ondt, nu er på vej videre. Maria tog hjem i december, Marie, som jeg har gået på efterskole med og været meget glad for at have her, tager hjem på mandag og Anne og Ditte tager på oplevelse rundt i Israel på mandag og derefter hjem til Danmark. 

Fra venstre er det Sidsel, Ditte, Lise, Maria, Helene, Mig og Anne

Der sker også stor udskiftning i Joffi-huset. Der er kommet nyt lederpar, ny langtidsvolontør og om nogle få dage kommer der et nyt hold Joffi'er. 

Men det hele er ikke kun farvel. Om få dage kommer der en ny volontøransvarlig/ kirkemedhjælper i den danske kirke, da Lise skal på barsel. Det betyder jo også at der kommer en lille ny i præstefamilien i slutningen af februar. :) Derudover kommer der 4 andre volontører til byen igennem Israelsmissionen, så der bliver også en masse spændende mennesker at sige goddag til.

Giv'at Masu'a.

Den største omvæltning for mig, bliver at tage afsked med Beit Tamar og Giv'at Masu'a og flytte til Gilo i stedet. 

Og hvorfor nu det Lone? - Tænker i sikkert!

Der er flere grunde. Et volontørarbejde er ikke videre udfordrende for en social og sundhedsassistent, men det er en mulighed for at opleve hvordan den sociale sektor er i et andet land som f.eks. Israel. Derfor syntes jeg også, det kunne være spændende at udforske det på forskellige institutioner og i omsorgen for mennesker med forskellige behov for hjælp/ pleje. Muligheden for at skifte arbejdsplads bød sig, da Lise var i gang med at søge efter et sted hvor der var plads til 3 af de nye volontører. De kender hinanden og ville gerne det samme sted hen. Desværre er det ikke så let at finde et sted med plads til at tage tre ind på en gang. Lise fandt plads her på Beit Tamar til to af dem og til den sidste i Gilo. Jeg tilbød at tage pladsen hvis alt kunne ordnes på en god måde i forhold til Beit Tamar, og at jeg ikke skulle rejse herfra før februar.

Alt dette betyder at jeg d. 5. februar flytter alle mine ting til Gilo og starter på at arbejde på Beit Or. Det er en institution for mentalt handicappede. Desværre ved jeg ikke ret meget mere, så resten må I hører om senere. Maria, som tog hjem lidt før jul, har arbejdet der og var meget glad for stedet.

Da jeg ved lidt om hvor meget medierne kan forvikle en historie og få en lille ting, som en palæstinensisk mand, der slår en prut på israelsk grund, til at blive en historie om at Palæstina andgriber Israel med dødelige gasbomber, får jeg lyst til fortælle jer lidt mere om Gilo. (Det ovennævnte er ikke sket, men det ville ikke undre mig hvis det gjorde)

Billedet ovenfor viser den meget omtalte mur Israel har bygget fra vestbredens side. Husene I kan se i horisonten er Gilo.

Spørger du en israeler, vil han fortælle dig at Gilo er en bydel i yderkanten af Jerusalem, og at det er bygget på israelsk grund (ligger indenfor muren/ grænsen mellem Israel og Palæstina)

Spørger du en palæstinenser, vil han fortælle dig at muren er bygget på palæstinensisk grund, og at Gilo er en jødisk bosættelse på palæstinensisk jord.

Muligvis sidder I nu og tænker Åååååhhhhhhhh nej Lone hvad har du gang i!??

Det behøver I ikke! Hvis det ikke var sikkert, ville jeg ikke gøre det. Jeg har fra forskellige kilder hørt, at det er helt ufarligt at bo der. Det er ikke anderledes end hvor jeg bor nu eller fra andre bydele i Jerusalem. Der er intet at være bange for! OK!?

Desuden har jeg en Far i himmelen, som altid vil være med mig og beskytte mig. Jeg har intet at frygte udover min egen synd som skiller mig fra ham. Men selv her er jeg velsignet, for når jeg kommer til Jesus med min synd, tager han den fra mig og gør det muligt for mig at være sammen med min Himmelske Far!

Halleluja! :)

Statusopdateringer 2

INFO:

- Er blevet ejer af en vandpibe og noget lakridstobak.

- Har lært at dele skærm på Skype takket være Trine!

- Har fået brugt mit regntøj og set at det næsten kunne holde stand med en meget våd cykeltur til byen.

- Er endnu blevet mindet om hvor meget jeg holder af min familie, og hvor dejlige de er her i december måned. Mange Tak for det alle sammen!

VEJRET:

I Jerusalem er det rimelig koldt, og det er begyndt at være gråt og overskyet og regne noget mere. Selv om jeg elsker solen og varmen, er det rigtig godt, og jeg håber at se resultatet af det våde vejr. Vi ligger på temperaturer fra omkring 3 grader om aftenen/ natten til omkring 13 midt på dagen når solen er fremme.

Man kan dog godt få mere varme, men det kræver at man forlader bjerglandet her i Jerusalem og tager f.eks. lidt sydpå til Eilat. Da vi var der mellem jul og nytår, var det mellem 10 og 20 grader. Det var nice!

BOLIG:

Vi har både fået gardiner og ovn siden min sidste opdatering. Vi har fundet en metode til at skrue op for kogepladen, så det nu er blevet muligt at brænde noget på. Det betyder dog ikke at alt er i tip top orden. Vasken på vores badeværelse er utæt, og havde vi ikke haft mulighed for at gå i bad i ekstraværelset, ville vi få iskoldt bad.

HELBRED OG MAD:

Det er meget svært at have fuld kontrol over madvaner og hvad jeg putter i munden hernede. Vi får varmt mad fuld af olie, vi får lyst brød og fed ost, julens goder har også været helt i top og spisetider er svære at overholde med de meget skiftende arbejdstider. Det har desvære betydet et par ekstra kg, men jeg håber meget på at jeg kan få det rettet op igen i den nærmeste fremtid.

GUD:

Jeg har oplevet Guds nærvær og beskyttelse særligt meget på Jordanturen. Gang på gang viste han os omsorg og fyldte os med tak for alle de dejlig oplevelser der opstod ud af ingenting.

Den anden dag var jeg i kirke, og blev mindet om hvor vigtig Jesus er for mig. Jeg blev mindet om at Gud er hellig. Han tåler ikke en synder som mig. Hvor meget han end ønsker at være sammen med mig i paradis en dag, så er det ikke muligt, for min synd tåler han ikke. Den holder mig væk fra hans nærvær og velsignelse. MEN fordi Jesus lod sig føde op denne jord julenat, med det ene formål at blive dræbt på datidens største torturinstrument, er det muligt for mig at komme hjem til paradis en dag. På korset tog Jesus alt min og din synd..... Når Jesu blod dækker vor synd kan vi være sammen med vor Gud og far i himmelen. Det er da FEDT!

Jordan

Marie Maria og jeg tog på en lille ferie til Jordan, hvor vi fik en masse spændende og sjove oplevelser.

Eilat: Vi havde en dag i Eilat hvor vi snorkelede og så på alle mulige slags fisk og koraler. Havet gæmmer virkelig på en masse sjove og finurlige skabninger.

Wadi Rum: En taxi kørte os til en lille beduin by. Herfra kørte vi med en rigtig beduinfætter rundt i  en 4-hjulstrækker, og så lidt på ørkenen. Vi fik lov til at klatre, høre ham synge, drikke en masse beduin-the, gå og klatre i bjergene og nyde en masse skønne udsigter. Han viste os flere steder hvor der var ridset/ tegnet på klippevægen, og alt var i følge vores beduiner meget gammelt - 300 år gammelt. Jeg tror det var minimalt hvormeget han vidste og hvor mange af vores spørgsmål der egentlig blev svaret på, men han var helt vild hyggelig, og kende virkelig vejen rundt, så vi hyggede os meget med ham.

Petra: Jeg havde forestillet mig et lille område hvor alle attraktionerne var lige op af hinanden, og at der var flere muligheder for at komme ind i husene også. Men sådan er Petra ikke. Man bliver tilbudt æsler eller mulddyr hele tiden, og får at vide at der er vild langt til en af hoved attraktionerne AD Dier.

Den første dag tog vi de to udsigtspunkter. Den første er hvor man kan se ud over det meste af Petra og alle husene. Den anden er der hvor Ad Dier ligger. Der er en fantastisk udsigt over bjergene. Heroppe mødte vi Bob Marly - beduinen. Han og nogle andre tilbød at vise os et fedt sted hvor de indimellem hang ud. Vi tog imod tilbudet, og endte på forbudt område på toppen af Ad Dier. Jeg er ret overbevist om at vejen derop og det at sidde på kanten deroppe var ret usikkert og ikke ufarlig, men det var vild fedt at prøve. Efter at have hygget med Beduinerne, fulgte de os stort set hele vejen ud på deres æsler og muldyr. Og så fik vi tilmed det hele gratis.

Om aftenen hyggede vi på hotellet med dansk nationalsang m.m.

Anden dag i Petra brugte vi hovedsageligt på at gå/ kravle i en forkert retning i en kløft.

Kings Haiway:
Det blev en dag hvor vi kørte rigtig mange km. i en rimelig høj fart, og hvor vi så mange forskellige ting. Her er lidt billeder....

Udsigten fra en af de ruiner vi besøgte.

På en af ruiner løb vi rundt og sang bl.a. Er du dus med himlens fugle og lavede en masse sjov og ballade til de andre turisters morskab.

En anden ruin havde gamle hemmelige passager der ledte ud længere nede af det bjerg ruinene lå på. Vi prøvede en af dem. På billedet er trapperne meget fine, men indimellem var trinene slidt væk. Efterfølgende afslørede støvet tydeligt at vi alle tre havde været nede på numsen og sidde/ glide.

Marie og jeg på kanten af en ruin.

 Det døde hav.

En stille og naturskøn pause på vejen.

Solnedgangen fra Mt. Nebo - Det bjerg Moses skulle have stået på og kigget ind over det forjættede land. Når vejret arter sig kan man fra dette punkt se over det døde hav og helt til Jerusalem.

 En katolsk kirke med en masse flotte mosaik.

Vi blev også slæbt ind i en kæmpe moske. Vi gik meget langt ind i den før vi mødte nogle mænd der gik helt i panik over vores påklædning. De fandt disse sorte ting til os, slæbte os med rundt til nogel forskellige grave der ikke interesserede os særligt, og insisterede på at tage et hav af billeder af os. Vi kæmpede en stor kamp for ikke at grine højt ikke mindst da vi endelig ikke måtte tage de sorte kapper af før vi kom helt ud igen.... Udenfor kom latteren!

Dagen sluttede i Jordans hovedstad Amman. Her boede vi helt centralt på et meget billigt hostel..... Og standarten var derefter, så vi fandt en hyggelig resturen for de lokale, og brugte en masse tid og penge på lækkert mad, gode drinks, vandpibe og gennemgang af de mange fantastiske minder vi havde fået den sidste uge.

1000 TAK for en skøn uge sammen med Marie og Maria!