Beit Tamar

Beit Tamar er navnet på det sted jeg arbejder. Det er et hjem for fysisk handicappede unge. Vi har børn/ unge i aldersgruppen 12 til 30 år. De fleste bor her fast, og tager indimellem på visit hos familien. Derudover har vi nogle stykker der kommer nogle overnatninger om ugen. Alt i alt er det nok mellem 10-12 børn/ unge vi arbejder med. Der er altid faste medarbejder på arbejde, og så kommer vi volontører og hjælper til. Indimellem er der intet at lave, og så forsøger vi at lave lidt sjov med beboerne, hvis de er med på det.

arbejdstiderne er meget varierende, men ligger altid i dagtimerne. I hverdagene er de afsted på arbejde eller skole. Derfor ligger arbejdstimerne mellem 6-9 og 13.30-23. De skal have hjælp til at komme op, børste tænder, blive vasket, gå på toilettet, tage tøj på, spise m.m. Det er meget individuelt hvor meget de kan selv. 

ADVARSEL:

Det næste er muligvis mest interessant for fagfolk, men alle er velkomne til at læse med!

De har loft lifte som de fleste steder kører ret godt, men det med at have separate liftstykker som passer til den enkelte findes ikke. Vi har to liftstykker, som vi bruger til dem alle, og så spiller det ingen rolle om man er lille eller stor eller har brug for noget særligt. nogle gange skal vi krydse andre gange ikke. Nogle gange skal armene være udenfor andre gange ikke..... Og vi snakker stadig om det samme sejl! Man lifter selv, og stop løft er der bestemt ikke noget der hedder. Vi har en der er rimelig stor, som flere gange dagligt skal hives på plads i kørestolen. Det foregår på den måde at man stiller sig bagved kørestolen, som er rimelig højrygget, og hiver i buksekanten...... Ikke ligefrem en ting der gør underværker for ryggen. Og lifte hende på plads er ikke muligt, for hun bruger en stålift. Hendes ben er for korte og stolesædet for højt til at få hende ordentlig tilbage i den. Og selv om vi skal løfte hende så højt i liften at hendes ben hænger og dingler, så er det stadig ikke nok.

Det faste personale bruger ikke altid liften, så når vi indimellem er i gang med liften, kan de finde på at komme og tage beboeren og løfte dem i seng. De kan ikke det vilde engelsk.... nogen kan intet, men man kan se på dem at de prøver at sige at det er meget lettere og hurtigere at løfte dem i seng! Jeg tænker mit, og bruger fortsat liften mest muligt på min egen måde, og indtil nu er det lykkedes at overbevise nogle af dem om at jeg godt ved hvad jeg laver... Det er dejligt.

Engangsklude findes men det er ikke noget vi bruger ret meget. I min første måned har jeg måske brugt 3. Til gengæld bruger vi vådservietter til ALT! Men eftersom intet bliver vasket over 40 grader og alt bliver blandet sammen, er det nok også det mindst bakteriefulde at bruge. 

Vi har engangs handsker. Vinyl i størrelse L! Fantastisk!! Det er lige til at tage en svømmetur i, men det er dog bedre end ingenting.

Nok om det! :)

Billedet ovenfor er af de 5 volontører jeg arbejder sammen med. Helene, Kirsi, Ditte, Anne og Zarai. De er rigtig hyggelige. Der er 3 danske, en fra Finland og en fra Mexico.

De næste billeder er fra en tur vi var på med hele flokken. De to højeste ledere på hjemmet og os volontører var med. Turen var ikke ret godt planlagt. Vi måtte skubbe og trække for at få kørerstolene med rundt, og flere at de unge gad ikke og syntes det var en træls dag. 

 Jeg syntes godt der kunne være lavet en bedre planlægning af turen, for iden og meningen med turen var virkelig god. Lederne skulle nok bare have taget de unge med på råd. Og så måske have planglagt turen lidt bedre.

Der var dog nogle højdepunkter, som jeg tror de fleste nød. Bland andet da vi meget langt om længe fik middagsmad. Der var alt hvad hjertet kunne begærer, og der blev spist rigtig godt igennem.

De fleste nød også den dejlige vind der var ved udsigten over stranden!

 

Og kagen til ære for Ettis fødselsdag var også helt i top!