Bagsiden....

Alle ting i denne syndens verden har en bagside, og det seneste døgn har jeg mærket bagsiden ved at bo langt væk fra mit hjemland. Det vil jeg gerne dele med jer.

For et par aftner siden så jeg en status på FB. En tidligere kollega havde skrevet noget tankevækkende. Det er hun god til og gør det ofte. Det mærkelige ved denne status var at flere andre tidligere kollegaer havde lavet en trist smiley :( som eneste reaktion.

Det gav mig en fornemmelse af at noget var helt forkert...... Og desværre var det tilfældet. I går fik jeg at vide at statusmeddelelsen og de triste smileys var fordi, at en af mine tidligere kollegaer var blevet fundet død af sin søn i tirsdags. Hun blev kun 48 år gammel! Bare sådan uden videre.... ingen varsler.... ingen sygdom! Silkeborg kommune har mistet en af sine bedste medarbejder.

Jeg følte mig meget chokeret og uden ord, og det har sat mange tanker i gang som f.eks.: Hvornår kommer min dag? Har jeg fået fortalt dem jeg elsker hvor meget de betyder for mig?

Det har også forstærket det savn jeg har gået med den sidste lille uges tid, og gjort den ududholdelig for en kort stund. Som de fleste af jer der har prøvet at rejse hjemmefra i en længere periode ved, så kommer og går savnet af venner og familie. Indimellem er det helt ok, men indimellem er det uudholdeligt at vide at man ikke bare lige kan smutte forbi og give/ få et kram eller bare nyde selskabet. 

Små og store ting sker, og jeg kan ikke tage del i det. Min lille niece kan gå..... og jeg har ikke set det, og kommer heller ikke til det i meget lang tid endnu. Min niece og mine nevøer vokser og lærer en masse nyt og jeg kan ikke tage del i det. Jeg kan ikke sidde og bygge julegaver af lego eller se deres glæder over julegaverne de får. Jeg kan ikke deltage i deres fødselsdage, som jeg plejer, eller være Nanny og få lov til at få dem helt for mig selv. Jeg kan ikke tage til madklub og blive opdateret på hvad der foregår i mine skønne veninders liv. Venner og familie kan gå hen og blive forelskede, få nyt job, flytte, få hjertet slået i stykker, oplever op og nedture..... og jeg kan ikke være der lige ved siden af og give dem et klem når livet gør ondt, eller glædes sammen med dem.

Det mest fantastiske ved disse uudholdelige tidspunkter er, at de minder mig om hvilke fantastiske dejlige mennesker jeg er blevet velsignet med i mit liv. Det er jeg utrolig taknemmelig over, og så glæder jeg mig bare meget mere til at se dem alle igen, og over at Skype er opfundet!