Vores ovn!

Vi har langt om længe fået en miniovn!

HURRA!!!

Den er langt fra på niveau med min gamle fantastisk gode ovn på Vestergade 81B, men det blev nogle helt fine boller. De skulle bare have ca dobbelt så længe som jeg plejer! Men det gør ingenting bare resultatet bliver godt! ;)

Resultatet!

De kunne godt have været med en gylden overflade men det var ikke lige lykkedes denne gang. Måske det lykkedes for mig næste gang jeg bager i den.

Advent

Glædelig 1. søndag i advent!

Jeg er godt klar over det er et par dage siden, men bedre sent end aldrig.

Vores ikke helt færdigpyntet adventskrans.

Hvad er det egentlig jul og advent betyder for mig?

Overfladisk set betyder det at jeg igen kan høre mine skønne jule-CD'er, at jeg må lave mine elskede havregrynskugler og spise en masse af dem. Det betyder hygge med familie og masser af lækkert mad.

Havregrynskugler lavet uden vægt eller dl-mål.Er selv ret imponeret! :)

Men det betyder også mindet om savnet af min kære mor, og savnet efter at få min helt egen familie. Det betyder gave-ræs, ondt i maven fordi jeg har spist for meget, nisser, stress og jag og for nogen betyder det også ensomhed. Julen bliver pakket ind i så meget glitter, nisser og mad..... Er det virkelig hvad jeg ønsker at julen skal være for mig?

En af de gode ting ved at være i Israel er at der INTET julepynt er. Det vil sige at et åbent shoppingcenter nær midtbyen har et lysende tæppe hængende over gaden.. Lidt som på gågaden i Århus. Forskellen er at i Århus hænger den der kun til jul, hvorimod her i Jerusalem hænger den der hele året rundt.... Det mindsker ligesom juleeffekten!

Der er kun den Jul vi selv skaber, eller mærker fra dem derhjemme. Det giver mulighed for at udforske og danne en advents-tid og juletid der er mere i ånd med virkeligheden.

Hvad er det vi fejre? Hvad var det der skete?

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud......Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os...

Sådan beskriver Johannes Jesu komme.

For mig er det fede at Jesus valgte at blive menneske og komme til denne jord for at frelse dig og mig fra evig smerte. Han kom for at skabe en vej hjem til paradis for alle det tror på ham. For at fjerne min og din synd.

Vi skal fejre hans komme til jord. Vi skal fejre og takke for at hans kærlighed til os var så stor at han valgte at komme på trods af at han vidste hvad det ventede ham på Golgata.

Rigtig glædelig advent til alle jer derude!

Bagsiden....

Alle ting i denne syndens verden har en bagside, og det seneste døgn har jeg mærket bagsiden ved at bo langt væk fra mit hjemland. Det vil jeg gerne dele med jer.

For et par aftner siden så jeg en status på FB. En tidligere kollega havde skrevet noget tankevækkende. Det er hun god til og gør det ofte. Det mærkelige ved denne status var at flere andre tidligere kollegaer havde lavet en trist smiley :( som eneste reaktion.

Det gav mig en fornemmelse af at noget var helt forkert...... Og desværre var det tilfældet. I går fik jeg at vide at statusmeddelelsen og de triste smileys var fordi, at en af mine tidligere kollegaer var blevet fundet død af sin søn i tirsdags. Hun blev kun 48 år gammel! Bare sådan uden videre.... ingen varsler.... ingen sygdom! Silkeborg kommune har mistet en af sine bedste medarbejder.

Jeg følte mig meget chokeret og uden ord, og det har sat mange tanker i gang som f.eks.: Hvornår kommer min dag? Har jeg fået fortalt dem jeg elsker hvor meget de betyder for mig?

Det har også forstærket det savn jeg har gået med den sidste lille uges tid, og gjort den ududholdelig for en kort stund. Som de fleste af jer der har prøvet at rejse hjemmefra i en længere periode ved, så kommer og går savnet af venner og familie. Indimellem er det helt ok, men indimellem er det uudholdeligt at vide at man ikke bare lige kan smutte forbi og give/ få et kram eller bare nyde selskabet. 

Små og store ting sker, og jeg kan ikke tage del i det. Min lille niece kan gå..... og jeg har ikke set det, og kommer heller ikke til det i meget lang tid endnu. Min niece og mine nevøer vokser og lærer en masse nyt og jeg kan ikke tage del i det. Jeg kan ikke sidde og bygge julegaver af lego eller se deres glæder over julegaverne de får. Jeg kan ikke deltage i deres fødselsdage, som jeg plejer, eller være Nanny og få lov til at få dem helt for mig selv. Jeg kan ikke tage til madklub og blive opdateret på hvad der foregår i mine skønne veninders liv. Venner og familie kan gå hen og blive forelskede, få nyt job, flytte, få hjertet slået i stykker, oplever op og nedture..... og jeg kan ikke være der lige ved siden af og give dem et klem når livet gør ondt, eller glædes sammen med dem.

Det mest fantastiske ved disse uudholdelige tidspunkter er, at de minder mig om hvilke fantastiske dejlige mennesker jeg er blevet velsignet med i mit liv. Det er jeg utrolig taknemmelig over, og så glæder jeg mig bare meget mere til at se dem alle igen, og over at Skype er opfundet!

Haifa.

Helene og Jeg ved panoramaudsigt over Haifa.

Fra d. 11. til d 13. var jeg i Haifa sammen med Helene. Haifa er en kystby, men skønne badestrande og masser af museer. Den mest berømte turistattraktion er nok Bahá' í gardens. Haven er meget hellig for Bahá' í religionen, da deres leder er begravet i haven, og det er der de hellige skrifter er opbevaret. (mere info nederst i indlæget)

Haifa.

Vi kom til Haifa lidt efter solnedgang fredag. Hvad adressen var på det sted vi skulle bo, havde vi ikke lige med, men vi havde da kigget på et kort inden afrejse, så mon ikke det gik. Vi fik hjælp af en flink med-passager og kom dermed af bussen det rigtige sted. Dernæst fandt vi en tank og spurgte om vej. Tankpasseren kunne stort set ikke engelsk, men hun ringede til en ven, som så forsøgte at hjælpe os over telefonen. Det hele endte med at en kunde tilbød at køre os dertil, og vipti var vi fremme!

Ved 19-tiden startede Shallom-aften på det sted vi boede. Et hjem for kristne skandinaver. Man kommer der og er der som i et almindeligt hjem, og så betaler man det man syntes. Smart ikke? Der blev bedt og brødet og vinen blev sendt rundt. Der blev læst højt på hebraisk, norsk og tysk fra bibelen og der blev sunget en masse på hebraisk. Vi var ca. 35 mennesker samlet. Det var virkelig en hyggelig aften!

Lørdag tog vi tidligt afsted, Vi spiste morgenmad på stranden og gik op af bjerget. På toppen ligger Stella Maris. I det 12. århundrede, under korsfarernes besættelse begyndte grupper af religiøse eneboere at bebo hulerne i område omkring det sted man tror profeten Elias opholdt sig under forfølgelse. Det blev senere til Carmellite orden. Den blev spredt over hele Europa gennem middelalderen. Kirken/ klosteret vi så er påbegyndt i 1836.

Inde fra kirken.

Derefter gik vi hen til Bahá' í garden. Den var desværre lukket, for det var den største helligdag over dem alle i Bahá' í religionen. Det var nemlig grundlæggerens fødselsdag den dag. Øv! Vi fandt en anden vaj ned af bjerget igen og gik rundt og kiggede på byen.

Skulptere garden 

Nogle af de mange trapper vi gik på i Haifa.

Bahá' í garden

Søndag tog vi forbi Elias hule. Der er selvfølgelig bygget en del ovenpå, og om det er der eller ej han opholdt sig efter han havde dræbt ba'al præsterne er et godt spørgsmål. Det vigtigste er at det giver god mening og anledning til at genopfriske bibeltekster. Derefter tog Helene hjem. Jeg blev i byen, og kom på rundvisning i Bahá' í garden, og så på andre områder i byen. Jeg kom i snak med nogle turiste fra England, og blev rost for mit engelsk.... Dejlig ting!

Det hele sluttede af med lemon med mint og en vandpibe.....

Billeder fra Bahá' í garden.

Bahá' í religionen:

I 1844 erklærede en vis Ali Muhammed i Iran, at han var báb , dvs. "porten" til den guddommelige sandhed. Som det fremgår af afsnittet (se islam) om shia-muslimske retninger er forestillingen om en sådan báb kendt fra visse shia-muslimske retninger, og Báb, som Ali nu kaldte sig, var da også dybt påvirket af det iranske shia-muslimske miljø.

I1848 tog Bábs version af islam en sådan drejning, at det blev uacceptabelt for flertallet af shia-muslimer: Muhammad var nok "profeternes segl" og afslutningen på den "profetiske" periode, men han, Báb, indledte nu "opfyldelsens" tidsalder. Bábíerne blev fra nu af forfulgt, mange døde som martyrer, og Báb selv blev henrettet i 1850.

Efter Bábs død overgik ledelsen først til Mírzá Jahja, men efter interne stridigheder dernæst til dennes halvbror, Husain Alí Núr. Han havde modtaget åbenbaringer, der sagde ham, at han var den profet og "manifestation af Gud", som Báb havde talt om, og han antog derfor navnet Bahá'u´lláh, "Guds Herlighed". Hermed blev bábísmen til bahá'í.

I1853 forvistes Bahá'u´lláh fra Iran til Baghdad, i 1863 til Konstantinopel (Istanbul) og lidt senere til Adrianopel (Edirne). Endelig blev han i 1868 forvist til Akko i det nuværende Israel. I 1909 flyttede hans efterfølger, sønnen Abbás Effendi (Abdu'l Bahá) til Haifa, hvor Báb samme år blev begravet på Karmelbjerget, efter at liget var flyttet fra Iran. På den måde gik det til, at Karmelbjerget blev bahá'í-religionens åndelige og administrative centrum.

Abdu'l Bahá efterfulgtes af sin dattersøn Shoghi Effendi (1897 - 1957), der fortsatte arbejdet med at udbrede bahá'í. Da han døde i 1957 uden at have udpeget en efterfølger, dannede man i 1963 et øverste ni-mands råd, det såkaldte "Universelle Retfærdighedens Hus", der har status som den øverste, ufejlbarlige og guddommelige ledelse af de ca. 5 mill. bahá'íer, der findes i verden i dag.

Bahá' í er, som det fremgår ovenfor, fra starten en forfulgt religion, og forfølgelserne fortsatte ind i det 20.årh. Under den sidste shah var forholdene i Iran tålelige for bahá' í, men de blev stadig fra tid til anden udsat for forfølgelse. I forbindelse med den islamiske revolution i 1979, hvor præstestyret indførte den imamittiske shia-islams Sharia (sml. s.xx) som landets lov, blev den traditionelle klassificering af bahá' í som en kættersk og ikke-lovlig religion igen håndhævet, og bahá'íer blev atter forfulgt og undertrykt.

Bahá' í er en religion, der anser sig selv for universel gyldig, og bahá'í-religionen søges da også udbredt over alt i verden. Antallet bahaier på verdensplan anslås til ca. 5 mill. Det danske bahá'í - samfund blev etableret af to amerikanske missionærer i slutningen af 1940'erne. Da flere iranske familier kom til landet blev bahá'í i Danmark en etnisk sammensat gruppe og ikke en næsten "ren" dansk. Sådan er det også i dag, hvor samfundet tæller ca. 250 medlemmer. Heraf er ca. 1/3 ikke etniske danskere (iranere, men også andre) og 2/3 etniske danskere.

Flygtede iranske bahá'íer modtages fortsat, men af frygt for agenter har man set sig nødsaget til at bede nytilkomne bahá'íer fremvise dokumentation på deres tilhørsforhold, førend de kan deltage i nittendagsfesterne.

Dagens sjove oplevelse!

En af de fastansatte (Elana) på Beit Tamar kom for lidt tid siden ned i volontørlejligheden. Hun bad på gebrokken engelsk om hjælp til at fjerne en kat fra et af værelserene. "You can help me - a cat in Daniel room. I put him in bed - there is a cat in diaper!" Hun ville ikke risikere at nogle af børnene blev bange, men tror egentlig hun var den der var mest bange. Anne (dansk volontør) og Daniel (drengen der boede på værelset) grinede højlydt mens jeg skræmte livet af katten ved at fange den i en ble. Dernæst løb vi gennem gangen mens Elana stod og gemte sig bag en væg og råbte Hurry Hurry...
Alle slap med livet i behold og Daniel kunne komme i seng.

Statusopdateringer!

Humøret er stadig højt her i Israel, og jeg glæder mig over alle de dejlige ting jeg får lov at opleve. Jeg håber at de få trælse ting vil løse sig på en god måde. Jeg skal på tur i morgen med Israelsmissionen, som I sikker vil høre mere om på et andet tidspunkt. Derudover tager Helene og jeg til Haifa et par dage... Det glæder jeg mig til, og det bliver dejligt med lidt nye oplevelser udenfor Jerusalem.

Vejret:
Vinteren er kommet til Israel.... ikke mindst til Jerusalem. Vi svinger mellem 12 og 23 grader vil jeg tro, men vinden er ret kølig, så selv om det kunne lyde varmt for en dansker, så er det kun varmt i er par timer midt på dagen.

Det betyder dog ikke at jeg ikke har fået anskaffet mig nogle knap så smarte striber fra sandalerne.... Nice med lidt sol!

Regn har vi endnu ikke fået ret meget af, men håber på det kommer, så vi kan få lov at opleve den grønne side af Israel til foråret!

Boligen:
Vi har fået en masse nyt i vores kære lille hjem....

Vi har bl.a. fået et helt nyt vindue sat i der hvor det gamle faldt ud for noget tid siden. Her har Anne og jeg lige dækket hullet til med plastik!

 Vi har fået en nøgle til teressen. Godt nok er det kun til døren i det værelse jeg bor i, så alle må herigennem for at komme derud. Ovenfor sidder vi og spiser morgenmad på teressen for første gang.

Vi bruger stadig teressen omkring middag, hvor solen er varm og hvor der ikke er så meget vind.

 Vi har også fået blomster på teressen! :)

Jeg er flyttet ind på mit værelse..... Det tog også kun ca en måned, men bedre sent end aldrig! Vi har fået nye skabe......

 ......Så godt passede hylderne da mændene havde sat det op!

Her har vi så min nye seng på mit nye værelse.

Her har vi så vores flotte nye sofa, som vi er meget glade for. Snart får vi også gardiner op.

Cykel:

Jeg er rigtig glad for min cykel. I lørdags var Helene og jeg til gudstjeneste i en messiansk menighed. Det er fantastisk med den frihed det har givet mig. 

Desværre gik det bare galt på vej til bibelstudie i tirsdags. Vi havde okset op af bakken, og så stoppede jeg for at få lidt vand. Da jeg så skulle i gang igen, var fordækket fladt! SKOD!!! Der blev hun godt nok lige lidt negativ.

Beit Tamar:

Vi har en pige på 16 der i dag har mistet son far. De andre på hjemmet har været påvirket at dette. De er som søskende for hinanden. I må meget bede for pigen, hendes familie, og om at vi må kunne hjælpe hende når hun kommer tilbage hertil!

Visum:

For tiden lever jeg uden visum her i Israel. Det den måden jeg fik tilkæmpet mig da jeg kom hertil er for længst gået, og hvornår og om jeg får et andet visum ved jeg ikke noget om endnu. Men det tager man ikke så tungt. Så længe jeg har noget i gang med visumkontoret, skal det nok gå alt sammen! :)

Gravhaven

Gravhaven er efterhånden blevet til et meget interessant lille fristed for mig. Desværre er det ikke så ofte jeg kommer forbi, men når jeg gør er det fantastisk.

1. gang jeg var i gravhaven var som afslutning på en guidet tur. Jeg syntes det var en fin lille have, og det var meget sjovt at se det sted jeg har hørt om og set billeder fra - ikke mindst af denne berømte indskrift.

Gravhulen.

Der er små bibelvers rundt om i haven, så den indbyder til fordybelse og lovprisning over at Jesus er opstået! Der er også mange små områder hvor der ofte er grupper der holde andagt/ gudstjeneste eller lovsangs samvær. Indimellem kan man sidde og lytte til lovsang på flere forskellige sprog.

2. gang i haven, var en eftermiddag efter jeg havde været på tur i den gamle bydel. Jeg trængte til lidt ro, fred og hvile, men gravhaven var propfyldt med turister, så roen var svær at finde. Jeg satte mig nær gravhulen og fandt min bibel frem. Jeg begyndte at læse om tilfangetagelsen, dommen, hånen, piskeslagene m.m fra de forskellige evangelier. Jeg tænkte på hvor ondskabsfuldt Jesus blev behandlet, og forsøgte at forestille mig hvordan det måtte have været for ham. Mens jeg sad og forsøgte at forestille mig hvordan det ville være at være i samme situation som Jesus, blev jeg fyldt at vrede mod de mennesker der havde behandlet ham sådan. De skulle straffes! Og så læste jeg den bøn Jesus bad da han blev klynget op på korset:

Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.

HAVD!!!??! Jeg læste det igen..... Det stod der virkelig! Jesus bad om tilgivelse for de mennesker der mishandlede ham. Jeg var lige ved at græde. For mig blev Jesu kærlighed til mig og alle andre mennesker i denne verden pludselig meget stor!

Man må ofte stå i kø for at komme ind i gravhulen.

Det er her nogen mener at Jesus lå begravet, andre mener det var i gravkirken. Jeg holder med Lise! Hvor han blev begravet er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at han opstod!

3. gang i haven var sammen med en stor flok fra Videbæk Kirke som var på menighedstur til Israel. Vi havde en nadvergudstjeneste med prædiken/ lovsang og nadver. Jeg kan ikke helt forklare hvad jeg følte, men for mig var det stærkt at sidde der blandt en masse kendte mennesker og dele nadverbord med dem. Virkelig dejligt at jeg måtte være sammen med dem om det. Tak til hele flokken!

Golgata. Kan I se øjnene og næsen i klippen?

4. gang i haven var her for nylig. Jeg havde besluttet at læse Esthers bog. Jeg fik også læst den, men ligesom sidst jeg sad og læste var det noget helt andet end forventet der talte til mig. Jeg var kommet i god tid, og stod og snakkede med et par fra New York.

Da jeg sad inde i haven med min bibel i hånden blev jeg først mødt af en kæmpe gruppe. En af dem kom hen og kiggede i min bibel. Jeg fortalte den var dansk, og han fortalte de kom fra Norge. En anden spurgte om hun ikke nok måtte tage et billede af mig. Tror hun syntes det var lidt fantastisk at se en sidde og læse i sen bibel. Det fik hun lov til! :) Så kom manden fra før og inviterede mig med til deres gudstjeneste! En af guiderne smilede også og vi fik en lille snak. Da jeg havde læst lidt mere kom parret fra New York forbi. Kvinden lagde sin hånd på min skulder og sagde "God bless you" gentagende gange. Pludselig blev jeg mindet om hvor stor en velsignelse Gud viser mig. Ikke mindst igennem alle disse mennesker. Jeg mærkede  stor taknemmelighed over hvor meget jeg for lov til at mærke den lige for tiden. Han bruger mennesker omkring og til at vise og minde os om hans kærlighed til os.

Gud er stor! 

Gud er Kærlig! 

Gud er hellig! 

Tænk at vi for lov at kalde ham for Far!

Beit Tamar

Beit Tamar er navnet på det sted jeg arbejder. Det er et hjem for fysisk handicappede unge. Vi har børn/ unge i aldersgruppen 12 til 30 år. De fleste bor her fast, og tager indimellem på visit hos familien. Derudover har vi nogle stykker der kommer nogle overnatninger om ugen. Alt i alt er det nok mellem 10-12 børn/ unge vi arbejder med. Der er altid faste medarbejder på arbejde, og så kommer vi volontører og hjælper til. Indimellem er der intet at lave, og så forsøger vi at lave lidt sjov med beboerne, hvis de er med på det.

arbejdstiderne er meget varierende, men ligger altid i dagtimerne. I hverdagene er de afsted på arbejde eller skole. Derfor ligger arbejdstimerne mellem 6-9 og 13.30-23. De skal have hjælp til at komme op, børste tænder, blive vasket, gå på toilettet, tage tøj på, spise m.m. Det er meget individuelt hvor meget de kan selv. 

ADVARSEL:

Det næste er muligvis mest interessant for fagfolk, men alle er velkomne til at læse med!

De har loft lifte som de fleste steder kører ret godt, men det med at have separate liftstykker som passer til den enkelte findes ikke. Vi har to liftstykker, som vi bruger til dem alle, og så spiller det ingen rolle om man er lille eller stor eller har brug for noget særligt. nogle gange skal vi krydse andre gange ikke. Nogle gange skal armene være udenfor andre gange ikke..... Og vi snakker stadig om det samme sejl! Man lifter selv, og stop løft er der bestemt ikke noget der hedder. Vi har en der er rimelig stor, som flere gange dagligt skal hives på plads i kørestolen. Det foregår på den måde at man stiller sig bagved kørestolen, som er rimelig højrygget, og hiver i buksekanten...... Ikke ligefrem en ting der gør underværker for ryggen. Og lifte hende på plads er ikke muligt, for hun bruger en stålift. Hendes ben er for korte og stolesædet for højt til at få hende ordentlig tilbage i den. Og selv om vi skal løfte hende så højt i liften at hendes ben hænger og dingler, så er det stadig ikke nok.

Det faste personale bruger ikke altid liften, så når vi indimellem er i gang med liften, kan de finde på at komme og tage beboeren og løfte dem i seng. De kan ikke det vilde engelsk.... nogen kan intet, men man kan se på dem at de prøver at sige at det er meget lettere og hurtigere at løfte dem i seng! Jeg tænker mit, og bruger fortsat liften mest muligt på min egen måde, og indtil nu er det lykkedes at overbevise nogle af dem om at jeg godt ved hvad jeg laver... Det er dejligt.

Engangsklude findes men det er ikke noget vi bruger ret meget. I min første måned har jeg måske brugt 3. Til gengæld bruger vi vådservietter til ALT! Men eftersom intet bliver vasket over 40 grader og alt bliver blandet sammen, er det nok også det mindst bakteriefulde at bruge. 

Vi har engangs handsker. Vinyl i størrelse L! Fantastisk!! Det er lige til at tage en svømmetur i, men det er dog bedre end ingenting.

Nok om det! :)

Billedet ovenfor er af de 5 volontører jeg arbejder sammen med. Helene, Kirsi, Ditte, Anne og Zarai. De er rigtig hyggelige. Der er 3 danske, en fra Finland og en fra Mexico.

De næste billeder er fra en tur vi var på med hele flokken. De to højeste ledere på hjemmet og os volontører var med. Turen var ikke ret godt planlagt. Vi måtte skubbe og trække for at få kørerstolene med rundt, og flere at de unge gad ikke og syntes det var en træls dag. 

 Jeg syntes godt der kunne være lavet en bedre planlægning af turen, for iden og meningen med turen var virkelig god. Lederne skulle nok bare have taget de unge med på råd. Og så måske have planglagt turen lidt bedre.

Der var dog nogle højdepunkter, som jeg tror de fleste nød. Bland andet da vi meget langt om længe fik middagsmad. Der var alt hvad hjertet kunne begærer, og der blev spist rigtig godt igennem.

De fleste nød også den dejlige vind der var ved udsigten over stranden!

 

Og kagen til ære for Ettis fødselsdag var også helt i top!

En vellykket fridag!

Dagen startede egentlig alt for tidlig i forhold til hvad jeg egentlig havde lyst til, men jeg havde en vigtig aftale med visumkontoret..... Det fik jeg så ikke det helt store ud af. Det mest positive der er at fortælle derfra er, at jeg kun behøvede at vente i ca. 10 min.

Det betyder at mit visum udløber om et par dage, og jeg ikke helt ved noget om hvor længe og om jeg får et andet. Det vil tiden vise...... De ville ringe, og indtil da, er der ikke noget jeg kan gøre.

Jeg har også hævet min første løncheck i dag.... Ikke dårligt! - Men det værste er nok at jeg også allerede har brugt den + lidt mere. Jeg har nemlig anskaffet mig en .......

Ta daaaaa!!!!!!!

Jeg er blevet cykelejer, og det er ret fedt, men også ret vildt. Her i landet tager man ikke hensyn til cyklisterne, så der er kun en selv til at holde øje med at man ikke kommer i vejen for en bus eller en bil. Derfor kører en del på fortovet. Desværre er der bare også en del der bruger dem til at gå på, så indimellem er det ret besværligt at komme frem, og så må man tænke kreativt.

Men det er fantastisk god træning at cykle, for det går ALDRIG ligeud. Enten drøner man nedad eller også sveder man tran og okser opad i 1. gear i jeg ved ikke hvor længe! - MEN bare vent! Når jeg kommer hjem igen er jeg i skarp træning, og så giver jeg alle baghjul!

Derudover har jeg været på det jødiske marked med Helene, et smut i gravhaven, hvor jeg var fotomodel, en tur i mall'en og så har jeg nydt en smuk solnedgang! Her er lidt billeder derfra!

 Et par sjove mænd der var bag noget afskærmning. Aner ikke hvad der skete!

 Helene på det jødiske marked.

 Man kan få ALT!

 En ortodoks jøde.

 Nogle billeder af dagens smukke naturoplevelser!

Godnat og tak for en dejlig dag!