tirsdag den 25. oktober 2011

Tiberias

Jeg har haft et par dage fri, og har besøgt Marie i Tiberias. Det var utrolig hyggeligt og dejligt at være sammen med hende igen. Hun er hos en familie der for en periode har brug for en ekstra hånd til praktiske ting og til børnepasning. Planen er lige nu, at hun kommer til Jerusalem igen engang i november. Det bliver hyggeligt!
Jeg blev hentet ved bussen, og så kørte snakken uden problemer resten af aftenen. :) Fredag tilbragte vi med at gå i butikker, sidde ved stranden, bade, spise falaffel, snakke, spise is og købe bukser. Om aftenen var vi alene hjemme i familiens hus, så vi hyggede med god aftensmad, is og lidt mere snak. ;)


Lørdag blev vi kørt ned til et hotel hvor vi kunne leje cykler. Her mødte vi Lauren, en Australsk turist, som vi fulgtes med hele dagen. Det er utrolig hyggeligt hvordan man pludselig kan møde et total fremmed menneske, og så bare hygge sig vildt meget sammen med vedkomende. Vi brugte dagen på at cykle rundt om Geneseret sø. En tur på 61 km. Det var en flot tur, og jeg syntes lige i skal se lidt derfra.

 Udsigten fra vejen rundt om Geneseret sø.


Cyklerne vi havde lejet var ikke videre gode, men vi kom rundt uden de helt store problemer. Det vil sige en enkelt punktering og lidt problemer med at skifte gear. Min cykel larmede også ret meget..... Må indrømme at jeg kom til at savne mit sorte lyn derhjemme. Selv om jeg ikke tror det er den bedste sadel den har, kunne den næppe have givet mig mere ondt bag i end den der sad på den lejede cykel.... :)

 Marie og jeg ved Jordan floden nord for Geneseret sø.

Om det skal forestille Simon Peter eller ej, tja....


Vi nåede lige hjem med cyklerne inden kl. 18, som var sidste frist. Efter en lille stræk-ud-pause, gik vi ned på en strand hvor Marie fik endnu en lille svømmetur, og vi delte resterne fra der hvor vi tidligere på dagen fik frokost.

Lauren og jeg, vi spiser aftensmad på en strand i Tiberias efter en lang dag på cyklen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar