Tiberias

Jeg har haft et par dage fri, og har besøgt Marie i Tiberias. Det var utrolig hyggeligt og dejligt at være sammen med hende igen. Hun er hos en familie der for en periode har brug for en ekstra hånd til praktiske ting og til børnepasning. Planen er lige nu, at hun kommer til Jerusalem igen engang i november. Det bliver hyggeligt!

Jeg blev hentet ved bussen, og så kørte snakken uden problemer resten af aftenen. :) Fredag tilbragte vi med at gå i butikker, sidde ved stranden, bade, spise falaffel, snakke, spise is og købe bukser. Om aftenen var vi alene hjemme i familiens hus, så vi hyggede med god aftensmad, is og lidt mere snak. ;)

Lørdag blev vi kørt ned til et hotel hvor vi kunne leje cykler. Her mødte vi Lauren, en Australsk turist, som vi fulgtes med hele dagen. Det er utrolig hyggeligt hvordan man pludselig kan møde et total fremmed menneske, og så bare hygge sig vildt meget sammen med vedkomende. Vi brugte dagen på at cykle rundt om Geneseret sø. En tur på 61 km. Det var en flot tur, og jeg syntes lige i skal se lidt derfra.

 Udsigten fra vejen rundt om Geneseret sø.

Cyklerne vi havde lejet var ikke videre gode, men vi kom rundt uden de helt store problemer. Det vil sige en enkelt punktering og lidt problemer med at skifte gear. Min cykel larmede også ret meget..... Må indrømme at jeg kom til at savne mit sorte lyn derhjemme. Selv om jeg ikke tror det er den bedste sadel den har, kunne den næppe have givet mig mere ondt bag i end den der sad på den lejede cykel.... :)

 Marie og jeg ved Jordan floden nord for Geneseret sø.

Om det skal forestille Simon Peter eller ej, tja....

Vi nåede lige hjem med cyklerne inden kl. 18, som var sidste frist. Efter en lille stræk-ud-pause, gik vi ned på en strand hvor Marie fik endnu en lille svømmetur, og vi delte resterne fra der hvor vi tidligere på dagen fik frokost.

Lauren og jeg, vi spiser aftensmad på en strand i Tiberias efter en lang dag på cyklen.

Giv'at Mesu'a

Giv'at Mesu'a hedder den del af byen som jeg bor i. Det tager ca. 40 min i bus inde fra midtbyen og herud, og da det kun er de jødiske busser der kører helt herud, kan vi ingen steder komme om lørdagen. Lørdag er Jødernes helligdag, og der må man ikke køre bil m.m.

Men det gode ved at bo herude, er at vi nærmest lige omme i baghaven har et dejligt naturområde, som man sagtens kan tage en dejlig lang gåtur i.

Jeg syntes lige I skal se lidt billeder af hvilken udsigt jeg daglig har meget kort afstand til!

Dette område ligger kun 5 min gang fra der hvor jeg bor.

De hvide huse på toppen er Giv'at Mesu'a.

 De næste to billeder er udsigten fra en parkeringsplads der ligger omkring 100 meter fra vores hoveddør.

440 trappetrin - sådan cirka!

Indimellem tager jeg en tur i Jerusalem mall. Jeg ved ikke hvor langt der er i km., men det tager mellem 30 -45 min.

Først går man ned. Så hele vejen op af den vej man kan se på billedet.....

Når man så endelig er oppe kan man se mall'en.

....Og så mangler man kun de ca. 440 trin ned før man er fremme!

Hurra for det store S!

Jeg er simpelhen nød til at udtrykke min begejstring for det store S..... eller som de fleste af os nok bedre kender som Skype.
Jeg har fået hele min familie til at oprette en skypekonto, hvis de ikke allerede havde en, sådan at jeg kunne snakke med dem når jeg var kommet herned. Og HURRA for det! Jeg har modtaget de sødeste beskeder fra mine skønne nevøer og niece i DK
Her er et par eksempler:

du er sød lone (hjerte)
(Maja på 8 år)

hej lone jeg saune dai har du det got
(Daniel på 8 år)

MADS BRIXEN
(Mads på 5 år)

benjamin skriver - jeg hjælper med bogstaver ;( savner dig
(Benjamin på 6 år med hjælp fra mor)

Nu Filip .... hgfd6jko lkhhhyuytr (F)(*) (flex)
(Filip på 4 år)

Og så har de alle lært at sende smilyes og andet godt, som de indimellem bombardere mig med. Det er bare SÅ hyggeligt!

Yum kippur

Yom Kippur er den store forsoningsdag. Den regnes for den mest vigtigste og helligste dag i det jødiske år. Den falder på den tiende dag efter Rosh Hashanah (Det jødiske nytår)Meningen med dagen er, at hver enkelt menneske skal gennemgå en personlig og åndelig renselses proces. Jøderne markerer denne dag anger overfor Gud for den synd, der er begået i det forgangne år. Dette gøres ved at faste fra alt i et døgn. Mange jøder bruger hele denne dag i synagogen.

Normalt er der en del trafik på disse veje.....

....men på Yom Kippur stopper al trafik i de 25 timer fasten varer.....

Stort set kun børn og andre turister opholder sig ude på vejene, for hvem vil ikke gerne gå eller cykle en tur på en stor vej hvor det normalt ikke er tilladt eller muligt at færdes, hvis man ikke er i bil.

De andre danske volontører og jeg valgte at faste sammen med vores beboer. Det var specielt udfordrende for dem der også valgte at faste fra vand, da vi havde mellem 25 og 30 grader den dag..... Jeg tror de følte sig rimelig tørre i munden de sidste timer inden vi igen måtte spise og drikke. Da vi så endelig skulle have noget at spise igen, efter at have fastet i 25 timer, blev der serveret kage!!! Hvad sker der lige for det her land!?? Men heldigvis kunne vi selv finde noget mere fornuftigt at supplerer op med.

Første møde med det indre Jerusalem!

Dagen efter jeg ankom til Jerusalem, tog Lise (den danske præstekone/ volontøransvarlig) mig med ind til midtbyen. Vi gik en tur op ad Yafo st. gennem det jødiske marked, gennem den gamle by, forbi grædemuren og forbi der hvor den danske kirke holder gudstjenester. Derefter fulgte en masse informationer under indtagelse af falafel... Bestemt ikke dårlig!

Yaffa/ Yafo St.:

Er den centrale gade i Jerusalem. Her kører ingen biler, men til gengæld kører der sporvogn i begge retninger. Der er masser af butikker og hovedholdeplads for busser i den ene ende. Den anden ende går hen til den gamle by. Som sidegader til Yafo st. er bl.a. gågaden og det jødiske marked.

Det jødiske marked:

Vi kom gående hen af Yafo st. da der pludselig åbner sig en helt anden verden. Vi gik ind i en smal overdækket gade. På begge sider var der fyldt op af små boder/ butikker med krydderier, nødder, mel, frugt, grønt, kød m.m. Der var alt hvad hjertet kunne begære. Jeg kom ligefrem i shoppehumør og det på trods af, at det er en ting der sjældent opstår i mit liv. Jeg skal bestemt tilbage igen snart og handle ind!

Den Gamle by:

Når man går gennem et af portene til den gamle by, åbner man samtidig op til endnu en lille anderledes verden! I den kristne bydel sælges f.eks. en del kors, krybbespil m.m. mens man i den muslimske del har meget mere tøj og dagligdags ting. 

Det er også inde i den gamle by at bl.a. tempelpladsen, grædemuren og gravkirken ligger.

Falafel:

(fra wikipedia)

En falafel er en slags stegt vegetarisk frikadelle der er meget udbredt i Mellemøsten. Den laves af enten kikærter eller hestebønner og krydres gerne med bl.a. persille og hvidløg. Falafler er en meget populær form for fastfood i den østlige del af den arabiske verden og er også meget almindelige i Israel. De anses for nationalret både i Syrien, Libanon og Israel.

Falafler serveres traditionelt som en del af fyldet i en slags pita, og betegnelsen falafel henviser også gerne til denne 'sandwich'.

I Danmark er falafler især populære blandt vegetarer hvilket skyldes det høje proteinindhold fra kikærterne.

Modtagelsen i Jerusalem!

Jeg er blevet modtaget rigtig godt her i Jerusalem. Både at de andre volontører på Beit Tamar og af den danske præstfamilie.
Jeg er blevet indkvarteret på et værelse for mig selv. Det er ikke noget permanent, så jeg har ikke pakket helt ud endnu. Lederen Tamar havde åbenbart ikke helt styr på, at det var nu jeg kom, og har ikke nogen seng til mig. Værelset jeg bor i er et ekstraværelse. Jeg er blevet fortalt at det skal bruges til beboer under krig, så jeg er kommet til at sove i plejeseng med en loftlift hængende i det ene hjørne. Det var lige lidt tidligere end jeg havde regnet med! Hvor længe jeg skal blive herinde ved jeg ikke, men efter hvad Tamar siger skal hun ud og købe seng og skab i løbet af den denne uge, så mon ikke snart jeg skal flytte ind på et af værelserne der hører til volontør lejlighederne.

Det værelse jeg bor i midlertidig.

 Volontørlejlighedens køkken.

Opholdsrummet i volontørlejligheden.

Mit første møde med Israel!

I går landede jeg i Tel Aviv omkring kl. 13, og så begyndte de første pudsige oplevelser.

Der var mange mennesker i lufthavnen, så der var en lang kø hen til paskontrollen. Et ældre dansk ægtepar stod i køen lidt bag mig. De brokede sig over, at der var nogle i køen ved siden af dem der kom før frem til paskontrollen. Samtidig fik de lige sneget sig fremad i køen, så de på finurlig vis endte foran mig.

Da det så endelig blev min tur, begyndte kvinden i paskontrollen at stille en masse spørgsmål. Hun var tydeligvis ikke helt tilfreds med mig og sendte mig ud i siden. Der kunne jeg så stå og glane, indtil der kom en mand og hentede mig. Han tog mig med hen til nogle kontorer og placerede mig udenfor på en stol. Så kunne jeg sidder der og vente. Mens jeg ventede, fandt jeg ud af at mit visakort, brevet som jeg skulle vise hvis jeg fik problemer i lufthavnen og mit vaccinationskort ikke var kommet med mig ud af flyveren. Da kunne jeg så sidde og fortryde at jeg ikke havde taget Daniels råd (min nevø på 8 år), og bare havde ringet og sagt jeg ikke kunne komme! Da de endelig råbte mit navn op, stillede de mig stort set de samme spørgsmål en gang til. Jeg gav dem nummeret på Lise (hende der skulle hente mig i lufthavnen) og de forsøgte at kontakte hende men uden held. Derefter jeg blev igen sendt ud på stolen. Efter næsten at være faldet i søvn blev der igen kaldt på mig. Denne gang fik jeg mit pas og fik visum til en måned.
Sikke en masse postyr for ingenting!

Så kom næste problem! Informationstavlen over hvor man kan hente sin bagage havde for længst stoppet med at vise for mit fly. Ved informationen kunne de dog oplyse, at den var kommet ud på bånd nr. 6. Men der var ingen rygsæk på båndet. Mens jeg stod der og kiggede langt efter min rygsæk, ringede Jakob (Lises mand og præsten i den danske kirke i Jerusalem) og spurgte om det ikke var meningen at jeg skulle komme til Israel i dag. Jo det var det da, men jeg var løbet ind i visumproblemer, og kunne ikke finde min bagage. Den næste jeg spurgte om hjælp sendte mig ned til Lost and Found. Her var en mand der tilfældigvis vidste at den lå på jorden lidt væk fra bånd 6. Og rigtig nok! Den lå midt i det hele med mennesker vandrene omkring.

Endelig langt om længe kunne jeg gå ud og lede efter Lise som nervøst ventede på mig.