Helene og Jeg ved panoramaudsigt over Haifa.
Fra d. 11. til d 13. var jeg i Haifa sammen med Helene. Haifa er en kystby, men skønne badestrande og masser af museer. Den mest berømte turistattraktion er nok Bahá' í gardens. Haven er meget hellig for Bahá' í religionen, da deres leder er begravet i haven, og det er der de hellige skrifter er opbevaret. (mere info nederst i indlæget)
Vi kom til Haifa lidt efter solnedgang fredag. Hvad adressen var på det sted vi skulle bo, havde vi ikke lige med, men vi havde da kigget på et kort inden afrejse, så mon ikke det gik. Vi fik hjælp af en flink med-passager og kom dermed af bussen det rigtige sted. Dernæst fandt vi en tank og spurgte om vej. Tankpasseren kunne stort set ikke engelsk, men hun ringede til en ven, som så forsøgte at hjælpe os over telefonen. Det hele endte med at en kunde tilbød at køre os dertil, og vipti var vi fremme!
Ved 19-tiden startede Shallom-aften på det sted vi boede. Et hjem for kristne skandinaver. Man kommer der og er der som i et almindeligt hjem, og så betaler man det man syntes. Smart ikke? Der blev bedt og brødet og vinen blev sendt rundt. Der blev læst højt på hebraisk, norsk og tysk fra bibelen og der blev sunget en masse på hebraisk. Vi var ca. 35 mennesker samlet. Det var virkelig en hyggelig aften!
Lørdag tog vi tidligt afsted, Vi spiste morgenmad på stranden og gik op af bjerget. På toppen ligger Stella Maris. I det 12. århundrede, under korsfarernes besættelse begyndte grupper af religiøse eneboere at bebo hulerne i område omkring det sted man tror profeten Elias opholdt sig under forfølgelse. Det blev senere til Carmellite orden. Den blev spredt over hele Europa gennem middelalderen. Kirken/ klosteret vi så er påbegyndt i 1836.
Derefter gik vi hen til Bahá' í garden. Den var desværre lukket, for det var den største helligdag over dem alle i Bahá' í religionen. Det var nemlig grundlæggerens fødselsdag den dag. Øv! Vi fandt en anden vaj ned af bjerget igen og gik rundt og kiggede på byen.
Nogle af de mange trapper vi gik på i Haifa.
Søndag tog vi forbi Elias hule. Der er selvfølgelig bygget en del ovenpå, og om det er der eller ej han opholdt sig efter han havde dræbt ba'al præsterne er et godt spørgsmål. Det vigtigste er at det giver god mening og anledning til at genopfriske bibeltekster. Derefter tog Helene hjem. Jeg blev i byen, og kom på rundvisning i Bahá' í garden, og så på andre områder i byen. Jeg kom i snak med nogle turiste fra England, og blev rost for mit engelsk.... Dejlig ting!
Det hele sluttede af med lemon med mint og en vandpibe.....
Billeder fra Bahá' í garden.
Bahá' í religionen:
I 1844 erklærede en vis Ali Muhammed i Iran, at han var báb , dvs. "porten" til den guddommelige sandhed. Som det fremgår af afsnittet (se islam) om shia-muslimske retninger er forestillingen om en sådan báb kendt fra visse shia-muslimske retninger, og Báb, som Ali nu kaldte sig, var da også dybt påvirket af det iranske shia-muslimske miljø.
I1848 tog Bábs version af islam en sådan drejning, at det blev uacceptabelt for flertallet af shia-muslimer: Muhammad var nok "profeternes segl" og afslutningen på den "profetiske" periode, men han, Báb, indledte nu "opfyldelsens" tidsalder. Bábíerne blev fra nu af forfulgt, mange døde som martyrer, og Báb selv blev henrettet i 1850.
Efter Bábs død overgik ledelsen først til Mírzá Jahja, men efter interne stridigheder dernæst til dennes halvbror, Husain Alí Núr. Han havde modtaget åbenbaringer, der sagde ham, at han var den profet og "manifestation af Gud", som Báb havde talt om, og han antog derfor navnet Bahá'u´lláh, "Guds Herlighed". Hermed blev bábísmen til bahá'í.
I1853 forvistes Bahá'u´lláh fra Iran til Baghdad, i 1863 til Konstantinopel (Istanbul) og lidt senere til Adrianopel (Edirne). Endelig blev han i 1868 forvist til Akko i det nuværende Israel. I 1909 flyttede hans efterfølger, sønnen Abbás Effendi (Abdu'l Bahá) til Haifa, hvor Báb samme år blev begravet på Karmelbjerget, efter at liget var flyttet fra Iran. På den måde gik det til, at Karmelbjerget blev bahá'í-religionens åndelige og administrative centrum.
Abdu'l Bahá efterfulgtes af sin dattersøn Shoghi Effendi (1897 - 1957), der fortsatte arbejdet med at udbrede bahá'í. Da han døde i 1957 uden at have udpeget en efterfølger, dannede man i 1963 et øverste ni-mands råd, det såkaldte "Universelle Retfærdighedens Hus", der har status som den øverste, ufejlbarlige og guddommelige ledelse af de ca. 5 mill. bahá'íer, der findes i verden i dag.
Bahá' í er, som det fremgår ovenfor, fra starten en forfulgt religion, og forfølgelserne fortsatte ind i det 20.årh. Under den sidste shah var forholdene i Iran tålelige for bahá' í, men de blev stadig fra tid til anden udsat for forfølgelse. I forbindelse med den islamiske revolution i 1979, hvor præstestyret indførte den imamittiske shia-islams Sharia (sml. s.xx) som landets lov, blev den traditionelle klassificering af bahá' í som en kættersk og ikke-lovlig religion igen håndhævet, og bahá'íer blev atter forfulgt og undertrykt.
Bahá' í er en religion, der anser sig selv for universel gyldig, og bahá'í-religionen søges da også udbredt over alt i verden. Antallet bahaier på verdensplan anslås til ca. 5 mill. Det danske bahá'í - samfund blev etableret af to amerikanske missionærer i slutningen af 1940'erne. Da flere iranske familier kom til landet blev bahá'í i Danmark en etnisk sammensat gruppe og ikke en næsten "ren" dansk. Sådan er det også i dag, hvor samfundet tæller ca. 250 medlemmer. Heraf er ca. 1/3 ikke etniske danskere (iranere, men også andre) og 2/3 etniske danskere.
Flygtede iranske bahá'íer modtages fortsat, men af frygt for agenter har man set sig nødsaget til at bede nytilkomne bahá'íer fremvise dokumentation på deres tilhørsforhold, førend de kan deltage i nittendagsfesterne.