Jul i Jerusalem

Julepynt er aldrig helt det samme som i DK. Dette juletræ blinkede på livet løs - både lysene og stjernen. Om det er smukt eller ej må I selv bedømme! Billederne er fra Betlehem.

Juleaften blev fejret i præstelejligheden. Her er et billede af juletræet. Det er ikke en rødgran, men det er et levende træ.

Jakob og jeg skulle stå for kalkunen. Det var første gang for os begge, så spændingen var stor da vi gik i gang med den 9 kg store fugl!

 Efter at have stoppet ca 1½ kg fars og en god slat rigtig svinebacon ind i den, skulle den syes sammen. Ikke et nemt job, men ved fælles hjælp lykkedes det ret godt. - Fasen blev i hvert fald derinde! ;)

Vil dog sige at det ikke altid er let at få fat i nålen, når den er helt feddet ind!

Julen har bragt velsignet bud.... Verdens redningsmand blev født til at skabe en vej væk fra fortabelsens vej til evig pine og rædsel og ind i evighedens himmel for dem som tror på ham.

 Og så blev det tid til gaverne som pigerne havde ventet meget på!

Tak for en rigtig god aften med gudstjeneste, vellykket hjemmelavet måltid, gaver, sang og samvær!

Her står vi nu i flok og rad

og dig vort skønne hjerteblad.

Ak, hjælp at vi og alle må

i Himlen for din trone stå!

Vil inderligt ønske at mange flere må få lov til at møde Jesus og se ham som deres frelser. Syntes det er hårdt at vide at ikke alle får lov til at komme med ind i Guds himmel!

Som at tale med Gud!

Den første dag i Petra forsøgte vi at gå igennem en tunnel. Vi nåde knap nok i nærheden af tunnelen før vi blev stoppet, og fik at vide at det måtte man ikke uden en guide. Dagen efter forhørte vi os om en guide til turen, og fik at vide at hvis vi gik bagvejen i stedet, ville vi ikke blive stoppet, og så kunne vi spare 50 JD (ca. 375 kr) Han forklarede hvordan vi fandt indgangen, og at vi skulle holde til højre og bestemt ikke skulle gå mod venstre.

Vi fande uden problemer frem til stedet, og påbegyndte tunnelturen bagfra. Tunnellen er en smal klipperevne, hvor der indimellem er forhindringer på op til et par meter. Så vi asede og masede derudaf i ca en times tid før det gik op for os, at vi var gået i den retning vi bestemt ikke skulle være gået i. Der stod vi så med valget om at forsøge at komme videre og håbe at det var muligt at skaffe en taxi for enden eller vende om. Tiden pressede os også da vi gerne ville være tilbage inden det blev mørkt, og Maria og Marie havde bestilt tid til Tyrkisk bad.

        

 

Vi besluttede at gå videre og bad Gud om at han ville give os en klar og tydelig mavefornemmelse, hvis vi skulle vende om. Vi nåede knapt at få sagt amen, før der foran os stod en klippemur vi umuligt kunne komme over. Vi kiggede lidt chokeret på hinanden og vendte om. Men som de typiske tvivler vi mennesker er, måtte vi lige afprøve Gud endnu engang, og gik i samme retning som før ind af en anden sprække. Igen mødte vi den umulige klippevæg. Vi sagse pænt undskyld, og gik i stedet hele vejen tilbage.

Jeg tror aldrig, jeg før har fået et så klart og hurtigt bønnesvar. Det var næsten som om han gik lige ved siden af os, og vi kunne tale med ham som med hinanden.

Heldige kartoffel!

....JA det er mig der er den heldige kartoffel! 

For omkring 20 dage siden sendte mine søstre denne pakke afsted. 

Og efter to gange på posthuset i dag, lykkedes det endelig. (Var ikke lige klar over at de kun ville udlevere den hvis jeg fremviste mit pas..... Mere motion til mig er heller ingen skade til.) Nu er den fremme hos mig! Indeni var der alt dette....

Vildt ikke!?

Og så var der også havregrynskugler! MUMS!!

STOR tak til min fantastiske dejlige familie. Føler mig så priviligeret over at have jer alle. 

Vores ovn!

Vi har langt om længe fået en miniovn!

HURRA!!!

Den er langt fra på niveau med min gamle fantastisk gode ovn på Vestergade 81B, men det blev nogle helt fine boller. De skulle bare have ca dobbelt så længe som jeg plejer! Men det gør ingenting bare resultatet bliver godt! ;)

Resultatet!

De kunne godt have været med en gylden overflade men det var ikke lige lykkedes denne gang. Måske det lykkedes for mig næste gang jeg bager i den.

Advent

Glædelig 1. søndag i advent!

Jeg er godt klar over det er et par dage siden, men bedre sent end aldrig.

Vores ikke helt færdigpyntet adventskrans.

Hvad er det egentlig jul og advent betyder for mig?

Overfladisk set betyder det at jeg igen kan høre mine skønne jule-CD'er, at jeg må lave mine elskede havregrynskugler og spise en masse af dem. Det betyder hygge med familie og masser af lækkert mad.

Havregrynskugler lavet uden vægt eller dl-mål.Er selv ret imponeret! :)

Men det betyder også mindet om savnet af min kære mor, og savnet efter at få min helt egen familie. Det betyder gave-ræs, ondt i maven fordi jeg har spist for meget, nisser, stress og jag og for nogen betyder det også ensomhed. Julen bliver pakket ind i så meget glitter, nisser og mad..... Er det virkelig hvad jeg ønsker at julen skal være for mig?

En af de gode ting ved at være i Israel er at der INTET julepynt er. Det vil sige at et åbent shoppingcenter nær midtbyen har et lysende tæppe hængende over gaden.. Lidt som på gågaden i Århus. Forskellen er at i Århus hænger den der kun til jul, hvorimod her i Jerusalem hænger den der hele året rundt.... Det mindsker ligesom juleeffekten!

Der er kun den Jul vi selv skaber, eller mærker fra dem derhjemme. Det giver mulighed for at udforske og danne en advents-tid og juletid der er mere i ånd med virkeligheden.

Hvad er det vi fejre? Hvad var det der skete?

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud......Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os...

Sådan beskriver Johannes Jesu komme.

For mig er det fede at Jesus valgte at blive menneske og komme til denne jord for at frelse dig og mig fra evig smerte. Han kom for at skabe en vej hjem til paradis for alle det tror på ham. For at fjerne min og din synd.

Vi skal fejre hans komme til jord. Vi skal fejre og takke for at hans kærlighed til os var så stor at han valgte at komme på trods af at han vidste hvad det ventede ham på Golgata.

Rigtig glædelig advent til alle jer derude!

Bagsiden....

Alle ting i denne syndens verden har en bagside, og det seneste døgn har jeg mærket bagsiden ved at bo langt væk fra mit hjemland. Det vil jeg gerne dele med jer.

For et par aftner siden så jeg en status på FB. En tidligere kollega havde skrevet noget tankevækkende. Det er hun god til og gør det ofte. Det mærkelige ved denne status var at flere andre tidligere kollegaer havde lavet en trist smiley :( som eneste reaktion.

Det gav mig en fornemmelse af at noget var helt forkert...... Og desværre var det tilfældet. I går fik jeg at vide at statusmeddelelsen og de triste smileys var fordi, at en af mine tidligere kollegaer var blevet fundet død af sin søn i tirsdags. Hun blev kun 48 år gammel! Bare sådan uden videre.... ingen varsler.... ingen sygdom! Silkeborg kommune har mistet en af sine bedste medarbejder.

Jeg følte mig meget chokeret og uden ord, og det har sat mange tanker i gang som f.eks.: Hvornår kommer min dag? Har jeg fået fortalt dem jeg elsker hvor meget de betyder for mig?

Det har også forstærket det savn jeg har gået med den sidste lille uges tid, og gjort den ududholdelig for en kort stund. Som de fleste af jer der har prøvet at rejse hjemmefra i en længere periode ved, så kommer og går savnet af venner og familie. Indimellem er det helt ok, men indimellem er det uudholdeligt at vide at man ikke bare lige kan smutte forbi og give/ få et kram eller bare nyde selskabet. 

Små og store ting sker, og jeg kan ikke tage del i det. Min lille niece kan gå..... og jeg har ikke set det, og kommer heller ikke til det i meget lang tid endnu. Min niece og mine nevøer vokser og lærer en masse nyt og jeg kan ikke tage del i det. Jeg kan ikke sidde og bygge julegaver af lego eller se deres glæder over julegaverne de får. Jeg kan ikke deltage i deres fødselsdage, som jeg plejer, eller være Nanny og få lov til at få dem helt for mig selv. Jeg kan ikke tage til madklub og blive opdateret på hvad der foregår i mine skønne veninders liv. Venner og familie kan gå hen og blive forelskede, få nyt job, flytte, få hjertet slået i stykker, oplever op og nedture..... og jeg kan ikke være der lige ved siden af og give dem et klem når livet gør ondt, eller glædes sammen med dem.

Det mest fantastiske ved disse uudholdelige tidspunkter er, at de minder mig om hvilke fantastiske dejlige mennesker jeg er blevet velsignet med i mit liv. Det er jeg utrolig taknemmelig over, og så glæder jeg mig bare meget mere til at se dem alle igen, og over at Skype er opfundet!

Haifa.

Helene og Jeg ved panoramaudsigt over Haifa.

Fra d. 11. til d 13. var jeg i Haifa sammen med Helene. Haifa er en kystby, men skønne badestrande og masser af museer. Den mest berømte turistattraktion er nok Bahá' í gardens. Haven er meget hellig for Bahá' í religionen, da deres leder er begravet i haven, og det er der de hellige skrifter er opbevaret. (mere info nederst i indlæget)

Haifa.

Vi kom til Haifa lidt efter solnedgang fredag. Hvad adressen var på det sted vi skulle bo, havde vi ikke lige med, men vi havde da kigget på et kort inden afrejse, så mon ikke det gik. Vi fik hjælp af en flink med-passager og kom dermed af bussen det rigtige sted. Dernæst fandt vi en tank og spurgte om vej. Tankpasseren kunne stort set ikke engelsk, men hun ringede til en ven, som så forsøgte at hjælpe os over telefonen. Det hele endte med at en kunde tilbød at køre os dertil, og vipti var vi fremme!

Ved 19-tiden startede Shallom-aften på det sted vi boede. Et hjem for kristne skandinaver. Man kommer der og er der som i et almindeligt hjem, og så betaler man det man syntes. Smart ikke? Der blev bedt og brødet og vinen blev sendt rundt. Der blev læst højt på hebraisk, norsk og tysk fra bibelen og der blev sunget en masse på hebraisk. Vi var ca. 35 mennesker samlet. Det var virkelig en hyggelig aften!

Lørdag tog vi tidligt afsted, Vi spiste morgenmad på stranden og gik op af bjerget. På toppen ligger Stella Maris. I det 12. århundrede, under korsfarernes besættelse begyndte grupper af religiøse eneboere at bebo hulerne i område omkring det sted man tror profeten Elias opholdt sig under forfølgelse. Det blev senere til Carmellite orden. Den blev spredt over hele Europa gennem middelalderen. Kirken/ klosteret vi så er påbegyndt i 1836.

Inde fra kirken.

Derefter gik vi hen til Bahá' í garden. Den var desværre lukket, for det var den største helligdag over dem alle i Bahá' í religionen. Det var nemlig grundlæggerens fødselsdag den dag. Øv! Vi fandt en anden vaj ned af bjerget igen og gik rundt og kiggede på byen.

Skulptere garden 

Nogle af de mange trapper vi gik på i Haifa.

Bahá' í garden

Søndag tog vi forbi Elias hule. Der er selvfølgelig bygget en del ovenpå, og om det er der eller ej han opholdt sig efter han havde dræbt ba'al præsterne er et godt spørgsmål. Det vigtigste er at det giver god mening og anledning til at genopfriske bibeltekster. Derefter tog Helene hjem. Jeg blev i byen, og kom på rundvisning i Bahá' í garden, og så på andre områder i byen. Jeg kom i snak med nogle turiste fra England, og blev rost for mit engelsk.... Dejlig ting!

Det hele sluttede af med lemon med mint og en vandpibe.....

Billeder fra Bahá' í garden.

Bahá' í religionen:

I 1844 erklærede en vis Ali Muhammed i Iran, at han var báb , dvs. "porten" til den guddommelige sandhed. Som det fremgår af afsnittet (se islam) om shia-muslimske retninger er forestillingen om en sådan báb kendt fra visse shia-muslimske retninger, og Báb, som Ali nu kaldte sig, var da også dybt påvirket af det iranske shia-muslimske miljø.

I1848 tog Bábs version af islam en sådan drejning, at det blev uacceptabelt for flertallet af shia-muslimer: Muhammad var nok "profeternes segl" og afslutningen på den "profetiske" periode, men han, Báb, indledte nu "opfyldelsens" tidsalder. Bábíerne blev fra nu af forfulgt, mange døde som martyrer, og Báb selv blev henrettet i 1850.

Efter Bábs død overgik ledelsen først til Mírzá Jahja, men efter interne stridigheder dernæst til dennes halvbror, Husain Alí Núr. Han havde modtaget åbenbaringer, der sagde ham, at han var den profet og "manifestation af Gud", som Báb havde talt om, og han antog derfor navnet Bahá'u´lláh, "Guds Herlighed". Hermed blev bábísmen til bahá'í.

I1853 forvistes Bahá'u´lláh fra Iran til Baghdad, i 1863 til Konstantinopel (Istanbul) og lidt senere til Adrianopel (Edirne). Endelig blev han i 1868 forvist til Akko i det nuværende Israel. I 1909 flyttede hans efterfølger, sønnen Abbás Effendi (Abdu'l Bahá) til Haifa, hvor Báb samme år blev begravet på Karmelbjerget, efter at liget var flyttet fra Iran. På den måde gik det til, at Karmelbjerget blev bahá'í-religionens åndelige og administrative centrum.

Abdu'l Bahá efterfulgtes af sin dattersøn Shoghi Effendi (1897 - 1957), der fortsatte arbejdet med at udbrede bahá'í. Da han døde i 1957 uden at have udpeget en efterfølger, dannede man i 1963 et øverste ni-mands råd, det såkaldte "Universelle Retfærdighedens Hus", der har status som den øverste, ufejlbarlige og guddommelige ledelse af de ca. 5 mill. bahá'íer, der findes i verden i dag.

Bahá' í er, som det fremgår ovenfor, fra starten en forfulgt religion, og forfølgelserne fortsatte ind i det 20.årh. Under den sidste shah var forholdene i Iran tålelige for bahá' í, men de blev stadig fra tid til anden udsat for forfølgelse. I forbindelse med den islamiske revolution i 1979, hvor præstestyret indførte den imamittiske shia-islams Sharia (sml. s.xx) som landets lov, blev den traditionelle klassificering af bahá' í som en kættersk og ikke-lovlig religion igen håndhævet, og bahá'íer blev atter forfulgt og undertrykt.

Bahá' í er en religion, der anser sig selv for universel gyldig, og bahá'í-religionen søges da også udbredt over alt i verden. Antallet bahaier på verdensplan anslås til ca. 5 mill. Det danske bahá'í - samfund blev etableret af to amerikanske missionærer i slutningen af 1940'erne. Da flere iranske familier kom til landet blev bahá'í i Danmark en etnisk sammensat gruppe og ikke en næsten "ren" dansk. Sådan er det også i dag, hvor samfundet tæller ca. 250 medlemmer. Heraf er ca. 1/3 ikke etniske danskere (iranere, men også andre) og 2/3 etniske danskere.

Flygtede iranske bahá'íer modtages fortsat, men af frygt for agenter har man set sig nødsaget til at bede nytilkomne bahá'íer fremvise dokumentation på deres tilhørsforhold, førend de kan deltage i nittendagsfesterne.

Dagens sjove oplevelse!

En af de fastansatte (Elana) på Beit Tamar kom for lidt tid siden ned i volontørlejligheden. Hun bad på gebrokken engelsk om hjælp til at fjerne en kat fra et af værelserene. "You can help me - a cat in Daniel room. I put him in bed - there is a cat in diaper!" Hun ville ikke risikere at nogle af børnene blev bange, men tror egentlig hun var den der var mest bange. Anne (dansk volontør) og Daniel (drengen der boede på værelset) grinede højlydt mens jeg skræmte livet af katten ved at fange den i en ble. Dernæst løb vi gennem gangen mens Elana stod og gemte sig bag en væg og råbte Hurry Hurry...
Alle slap med livet i behold og Daniel kunne komme i seng.

Statusopdateringer!

Humøret er stadig højt her i Israel, og jeg glæder mig over alle de dejlige ting jeg får lov at opleve. Jeg håber at de få trælse ting vil løse sig på en god måde. Jeg skal på tur i morgen med Israelsmissionen, som I sikker vil høre mere om på et andet tidspunkt. Derudover tager Helene og jeg til Haifa et par dage... Det glæder jeg mig til, og det bliver dejligt med lidt nye oplevelser udenfor Jerusalem.

Vejret:
Vinteren er kommet til Israel.... ikke mindst til Jerusalem. Vi svinger mellem 12 og 23 grader vil jeg tro, men vinden er ret kølig, så selv om det kunne lyde varmt for en dansker, så er det kun varmt i er par timer midt på dagen.

Det betyder dog ikke at jeg ikke har fået anskaffet mig nogle knap så smarte striber fra sandalerne.... Nice med lidt sol!

Regn har vi endnu ikke fået ret meget af, men håber på det kommer, så vi kan få lov at opleve den grønne side af Israel til foråret!

Boligen:
Vi har fået en masse nyt i vores kære lille hjem....

Vi har bl.a. fået et helt nyt vindue sat i der hvor det gamle faldt ud for noget tid siden. Her har Anne og jeg lige dækket hullet til med plastik!

 Vi har fået en nøgle til teressen. Godt nok er det kun til døren i det værelse jeg bor i, så alle må herigennem for at komme derud. Ovenfor sidder vi og spiser morgenmad på teressen for første gang.

Vi bruger stadig teressen omkring middag, hvor solen er varm og hvor der ikke er så meget vind.

 Vi har også fået blomster på teressen! :)

Jeg er flyttet ind på mit værelse..... Det tog også kun ca en måned, men bedre sent end aldrig! Vi har fået nye skabe......

 ......Så godt passede hylderne da mændene havde sat det op!

Her har vi så min nye seng på mit nye værelse.

Her har vi så vores flotte nye sofa, som vi er meget glade for. Snart får vi også gardiner op.

Cykel:

Jeg er rigtig glad for min cykel. I lørdags var Helene og jeg til gudstjeneste i en messiansk menighed. Det er fantastisk med den frihed det har givet mig. 

Desværre gik det bare galt på vej til bibelstudie i tirsdags. Vi havde okset op af bakken, og så stoppede jeg for at få lidt vand. Da jeg så skulle i gang igen, var fordækket fladt! SKOD!!! Der blev hun godt nok lige lidt negativ.

Beit Tamar:

Vi har en pige på 16 der i dag har mistet son far. De andre på hjemmet har været påvirket at dette. De er som søskende for hinanden. I må meget bede for pigen, hendes familie, og om at vi må kunne hjælpe hende når hun kommer tilbage hertil!

Visum:

For tiden lever jeg uden visum her i Israel. Det den måden jeg fik tilkæmpet mig da jeg kom hertil er for længst gået, og hvornår og om jeg får et andet visum ved jeg ikke noget om endnu. Men det tager man ikke så tungt. Så længe jeg har noget i gang med visumkontoret, skal det nok gå alt sammen! :)

Gravhaven

Gravhaven er efterhånden blevet til et meget interessant lille fristed for mig. Desværre er det ikke så ofte jeg kommer forbi, men når jeg gør er det fantastisk.

1. gang jeg var i gravhaven var som afslutning på en guidet tur. Jeg syntes det var en fin lille have, og det var meget sjovt at se det sted jeg har hørt om og set billeder fra - ikke mindst af denne berømte indskrift.

Gravhulen.

Der er små bibelvers rundt om i haven, så den indbyder til fordybelse og lovprisning over at Jesus er opstået! Der er også mange små områder hvor der ofte er grupper der holde andagt/ gudstjeneste eller lovsangs samvær. Indimellem kan man sidde og lytte til lovsang på flere forskellige sprog.

2. gang i haven, var en eftermiddag efter jeg havde været på tur i den gamle bydel. Jeg trængte til lidt ro, fred og hvile, men gravhaven var propfyldt med turister, så roen var svær at finde. Jeg satte mig nær gravhulen og fandt min bibel frem. Jeg begyndte at læse om tilfangetagelsen, dommen, hånen, piskeslagene m.m fra de forskellige evangelier. Jeg tænkte på hvor ondskabsfuldt Jesus blev behandlet, og forsøgte at forestille mig hvordan det måtte have været for ham. Mens jeg sad og forsøgte at forestille mig hvordan det ville være at være i samme situation som Jesus, blev jeg fyldt at vrede mod de mennesker der havde behandlet ham sådan. De skulle straffes! Og så læste jeg den bøn Jesus bad da han blev klynget op på korset:

Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.

HAVD!!!??! Jeg læste det igen..... Det stod der virkelig! Jesus bad om tilgivelse for de mennesker der mishandlede ham. Jeg var lige ved at græde. For mig blev Jesu kærlighed til mig og alle andre mennesker i denne verden pludselig meget stor!

Man må ofte stå i kø for at komme ind i gravhulen.

Det er her nogen mener at Jesus lå begravet, andre mener det var i gravkirken. Jeg holder med Lise! Hvor han blev begravet er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at han opstod!

3. gang i haven var sammen med en stor flok fra Videbæk Kirke som var på menighedstur til Israel. Vi havde en nadvergudstjeneste med prædiken/ lovsang og nadver. Jeg kan ikke helt forklare hvad jeg følte, men for mig var det stærkt at sidde der blandt en masse kendte mennesker og dele nadverbord med dem. Virkelig dejligt at jeg måtte være sammen med dem om det. Tak til hele flokken!

Golgata. Kan I se øjnene og næsen i klippen?

4. gang i haven var her for nylig. Jeg havde besluttet at læse Esthers bog. Jeg fik også læst den, men ligesom sidst jeg sad og læste var det noget helt andet end forventet der talte til mig. Jeg var kommet i god tid, og stod og snakkede med et par fra New York.

Da jeg sad inde i haven med min bibel i hånden blev jeg først mødt af en kæmpe gruppe. En af dem kom hen og kiggede i min bibel. Jeg fortalte den var dansk, og han fortalte de kom fra Norge. En anden spurgte om hun ikke nok måtte tage et billede af mig. Tror hun syntes det var lidt fantastisk at se en sidde og læse i sen bibel. Det fik hun lov til! :) Så kom manden fra før og inviterede mig med til deres gudstjeneste! En af guiderne smilede også og vi fik en lille snak. Da jeg havde læst lidt mere kom parret fra New York forbi. Kvinden lagde sin hånd på min skulder og sagde "God bless you" gentagende gange. Pludselig blev jeg mindet om hvor stor en velsignelse Gud viser mig. Ikke mindst igennem alle disse mennesker. Jeg mærkede  stor taknemmelighed over hvor meget jeg for lov til at mærke den lige for tiden. Han bruger mennesker omkring og til at vise og minde os om hans kærlighed til os.

Gud er stor! 

Gud er Kærlig! 

Gud er hellig! 

Tænk at vi for lov at kalde ham for Far!