Jerusalem dækket i sne

I Israel er man ikke vant til sne, hvilket betyder at meget lidt sne kan skabe meget stor kaos. Som dansker kan det svære svært at forestille sig at 5 cm sne kan skabe kaos.

Forestil dig:

- Du sidder i en bil med sommerdæk eller det der er værre.

- Du kører i tætpakket kø med Israelere (Er der plads til en halv bil tror de der kan være en hel, og så presser de sig ind. Dette betyder at der ALDRIG er plads mellem bilerne, for så kommer man ingen vegne.)

- Vejen du kører på er nærmere dækket af is end sne, og stigningen er stejl. 

- Personen i bilen ved siden af er nervøs og usikker, så speederen bliver trykket for hurtig i bund og hjulene snurrer rundt.

- Bilen foran blokerer bremserne konstant og skrider ud hele tiden.

- Ingen tør bevæge sig/ kan ikke komme fremad/ er kørt sammen og holder derfor at spærre vejen for andre.

- De utålmodige og dristige israelere dytter og forsøger at kører zik zak og skaber endnu mere forvirring/ kaos

- Når trafikken indimellem skrider lidt fremad er det i et tempo UNDER 10 km/t.

Alt dette betød at jeg brugte over 3 timer på at komme de sidste ca. 15-20 km hjem til Gilo i aftes, i aftes. Hvad der var værre var at brændstoflampen begyndte at lyse og jeg var bekymret for ikke at jeg ville kører tør. Her hjalp Gud mig heldigvis endnu engang, og sørgede for at det først blev rigtig kritisk lige inden jeg nåde frem til tanken. Han er for sej!

I morges vågnede jeg så på til en hel del sne uden for vores havedør.... Nogle kollegaer havde overnattet i volontørlejligheden, og deres begejstring kan ikke beskrives med ord. Men de gav udtryk for at det var mange år siden de sidst havde oplevet så meget sne, og vi måtte ud og se og mærke sneen der stadig faldt smukt ned fra himmelen.

Alle aldre var begejstret for sneen. Også denne dame måtte have taget et billede sammen med en af de utallige snemænd der blev bygget i Gilo i dag.

Jerusalem dækket af sne

En løjerlig snemand jeg fandt på min tur rundt i Gilo

Mange var ude på gaden for at se og mærke sneen. folk i alle aldre byggede snemænd, skød med snebolde og tog masser af billeder.

Bag muren ligger Betlehem også dækket i sne

En skøn dag med mange mennesker i højt humør..... og tænk engang..... Sneen/ isen/sjappet ligger her endnu.

Advent...

Jul... - Advent... - Hvad tænker du når du hører disse ord?

Er det julemand, nisser, engle, mad, julekalender, hygge, glæde, ensomhed, sorg, smerte,  juletræ, lys, adventskrans, den stor kasse med julepynt, æbleskiver, gaver eller noget helt andet?

Jeg tror at for mange er julen en tid hvor alle skal være glade og gode ved hinanden, hvor alle skal have det godt, og hvor vi glæder hinanden med gaver og hygger os sammen. Men for nogen er det en tid men stor smerte, sorg og ensomhed. Måske netop fordi de ikke har nogle omkring sig de kan dele disse danske juletraditioner med.

Jeg må indrømme at jeg rigtig godt kan lide al hyggen omkring dansk jul, og jeg elsker gaver, men ofte ville jeg ønske den var helt anderledes. At julekalender, juletræ, gaver, julepynt m.m blev afskaffet, så julen kunne handle om det der virkelig betyder noget. 

At det ville være en tid hvor vi kan glædes over mindet om Guds kæmpe store kærlighedserklæring til os. Det at han blev menneske og bosatte sig iblandt os. Julen burde være fyldt af taknemmelighed over at den nat Jesus kom til jorden var den nat hele Guds frelsesplan for os mennesker blev påbegyndt. Jesus blev født ind i denne verden for at lære os om Guds kærlighed til os gennem undervisning, og han kom for at blive pint, plaget og slået ihjel for at åbne en vej hjem til Gud, for alle os egoistiske og selvoptagede mennesker.

Julen burde handle om at give denne kærlighed vi har fået fra Gud videre til mennesker omkring os der virkelig trænger til den.

Med urolighederne tæt på!

Israel, og ikke mindst Jerusalem, er meget smuk efter min mening, og normalt er her dejligt og fredeligt. Men de seneste dage har været lidt anderledes. Torsdag aften lykkedes det Hamas i Gaza at skyde raketter helt til Tel Aviv. Jeg tror egentlig ikke den Israelske hær havde regnet med, at deres hjemmelavede raketter kunne nå så langt. Det er helt tilbage i starten af 90'erne de sidst hørte luftarlarmen i Tel Aviv, så befolkningen var vist også ret overraskede.

Vi har i øjeblikket 6 missionspiloter der holder til i Tel Aviv, og forståeligt nok var de ikke helt trykke ved situationen. Heldigvis slog den ned udenfor byen, og så vidt jeg ved blev ingen såret. Vores missionspiloter har det godt på trods af lidt nervøsitet. 

I går sidst på eftermiddagen startede luftarlarmen her i Jerusalem, og det kom ret bag på mig. Jeg havde slet ikke regnet med at Hamas ville være i stand til at sende raketter helt hertil, men som I sikkert har set slog de ned i ingenting et sted udenfor Jerusalem.

Befolkningen er alle berørt af situationen hernede. Enten bor de i det område der ligger tæt op af Gaza og derfor oplever angrebene på meget tæt hold, eller også har de pårørende til dem der er med i hæren eller måske er som standby til at gå i krig. Vi har et par stykker her på hjemmet, som ikke kan arbejde for tiden, da de hele tiden skal stå klar til hvis hæren har brug for deres hjælp. Det er lidt underligt at tænke på at de evt kan komme i krig, og at de kan risikere at dø.

Det er svært helt at forholde sig til det der sker hernede. Som dansker har jeg aldrig oplevet at have krig og alvorlige uroligheder nær på, så det er noget helt nyt. Jeg går ikke rundt og er bange, for jeg er overbevist om at min Far i himmelen hver dag sender engle til at passe på mig. Men på en eller anden påvirker det nok os alle lidt. Derfor vil jeg også gerne opfordre jer til at bede for alle de danskere der er hernede, for den israelske befolkning og for befolkningen i Gaza. 

Statusopdateringer 3

I dette blog-indslag kan I komme med på en lille rundtur i mit liv fra de seneste måneder.

VEJRET:

I Jerusalem er det nu for alvor blevet efterår. Bladene er begyndt at få farve  og falde af, og det er stort set altid ret køligt om aftenen. Efterår i Jerusalem kan godt minde lidt om dansk sommer. Indimellem er det gråt og overskyet, og man må have lidt ekstra tøj på. Andre dage er det skønt og dejligt varmt så længe solen er fremme med grader helt op til sidst i tyverne.

MIG OG MIN NYE VEN:

Jeg var på en lille tur med Helene (værelseskammerat), hendes søster og kæreste. Da vi var i Nazeret Village mødte jeg dette skønne og opmærksomhedskrævende lille væsen, som jeg tydeligvis ikke kunne stå for. Overvejede om den skulle med hjem!

Vi var også et smut forbi og se Israels historie blive fortalt gennem billeder med lærred af springvand og med forskelligt musik.

SMUKKE OG FASCINERENDE ISRAEL:

Som de fleste sikkert har opdaget, er jeg blevet ret forelsket i Israel. Man har mulighed for at opleve utrolig mange forskellige ting på det utrolig lille område Israel er.

Både over og under jorden kan man blive fascineret ... Tænk engang at omkring 700 år f.Kr. gravede de en tunnel gennem et bjerg. De startede på hver sin side - og de ramte hinanden..... Tænk at det lykkedes... Det er da VILDT! Hvad der er mindst ligeså vildt er at man i dag kan gå gennem denne tunnel.

Hizkijas tunnel

Tager man nordpå kan man i Golanhøjderne opleve natur men vandfald, bjerge og ruiner fra omkring starten af vor tidsregning.

Jeg kan varmt anbefale at tage en tur til Israel. Der er masser at se ligegyldigt om man er til badeferie på en lækker strand, lange vandreture i grønne bjerge mellem blomster og vandfald, vandreture og stilheden i de forskellige ørkener eller måske til det historiske. Jeg tror ikke der findes et land med så meget spændende og så gammelt historie som Israel.

ARBEJDE:

Jeg er stadig meget glad for begge mine jobs hernede.

Gila og jeg på gåtur.

På hjemmet oplever jeg for det meste, at jeg nyder tiden med beboerne. De kender mig efterhånden rigtig godt og er trygge ved mig. Der har været meget udskiftning af medarbejder på min etage, og det kan godt mærkes på beboerne når det er nogen de kender i modsætning til nogen der ikke kender dem og ved hvordan de bedst skal takles.

Telefonen skal man altid være klar til at svare.... Det er meget underligt hvis man ikke svarer sin telefon for israelere.

Det kan indimellem kræve sit at få kordineret både at være på hjemmet, arbejdet i kirken og fritiden, men jeg syntes det går ok.

Ca en dag om ugen hjælper jeg Lise med rengøring og hvad der ellers er brug for. Pigerne er som regel i skole og børnehave, mens Andreas bruger hele dagen på at charme alle og alt omkring sig.

Andreas ca 8 måneder.

Da Rebekka blev 6 år, blev vi volontører inviteret til prinsessefødselsdag. Det blev taget ret bogstaveligt, så nogle af volontørerne medbragte prinsessekjole og brudekjole, som Chris (kirkevolontør) forsøgte at presse sig ned i, efter stor pres fra alle pigerne.

Rebekka, Lise, Chris og Ane.

YUM KIPPUR:

Den store forsonings-dag og den største helligdag i Israel. Radio- og tv-signal bliver lukket, alt offentlig trafik holder stille (også arabiske busser).

Der er total dødt, og kun børn, politi, ambulancer, og underlige turister som mig kører rundt på vejene på cykler.

Jerusalems svar på en ringvej, som normalt er ret befærdet er også total tom på Yum Kippur.

Det eneste sted der er liv, er ved grædemuren når forsonings-dagen, og dermed også fasten, er forbi.... Der bliver delt gratis kage og juice ud til alle. De synger, danser og fester total igennem.

TANKER:

Meget af min tid går med at tænke på fremtiden.... Egentlig ville jeg helst bare nyde den sidste tid hernede, og så tage det som det nu kommer når jeg kommer hjem, men det er MEGET lettere sagt end gjort.

Jeg er jo kommet ind på studie til februar, men er kommet meget i tvivl om det nu også er det jeg skal. Hvilke evner har jeg? Hvad er det helt præcist jeg interesserer mig for og hvorfor? Kan de forenes, og hvordan? Det er nogle af de spørgsmål der kværner rundt, og tager meget af min energi.

Jeg er overbevist om at Gud har givet mig bestemte evner, og at han ønsker jeg skal bruge dem..... Men jeg har endnu ikke helt fanget, hvad det er han vil med mig... Håber dog at det med tiden vil vise sig.

Håber I alle har det godt der hvor I er og nyder livet..... Vi er kun i denne verden på lånt tid!

Helt igennem hyggeligt!

Så skal der laves lektier på hebraisk... Syntes det er så sejt at de to store er så gode til det.

En af mine arbejdsopgaver her i Jerusalem er at hjælpe præsteparret (Lise og Jakob) med lidt af hvert i hjemmet ca en gang om ugen, og at være sammen med Lise og børnene når Jakob er afsted på ture med volontørerne. 

I denne uge har volontørerne været tre dages rundtur i Gallilæa, og jeg har endnu engang fået lov til at hygge mig med Lise og børnene. 

Der hygges med Robin Hood tegnefilm og tegning.

Hannah har været i børnehave og  Rebekka har været i skole alle dagene. Imens har Lise, Andreas og jeg hygget med snak, leg, middagssøvn, rengøring og bagning. Om eftermiddagen hyggede vi med bland andet film, lege med barbie og så var vi også et smut på posthuset efter en gave til Rebekka, der lige er blevet 6, og forbi en legeplads på vejen hjem.

Andreas ved hvad der er godt..... Han er nemlig også vild med ny-bagte boller.

Jeg savner mine kære små derhjemme, men nyder også at få lov til at få lidt erstatning igennem Lise og Jakobs dejlige børn. Det føles næsten som om jeg lige har været et smut forbi Engesvang, Sorring eller Albæk. Det minder mig om hvor priviligeret jeg er at have så dejlig en familie som jeg har, og om hvor meget jeg savner dem.

Lidt guf til når Lise og jeg skal hygge efter børnene er lagt i seng...

Lidt af det jeg fordriver tiden med!

Siden jeg igen er tilbage i Jerusalem, har jeg brugt meget af den første tid på at finde mig til rette, arbejdet en del og lært de nye mennesker at kende. Detefter havde jeg besøg i næsten 3 uger. Det var både fedt, men også lidt hårdt.

Her er lidt indblik i hvad disse uger bl.a. blev brugt til ud over arbejde.....

Lone og jeg gik de ca 10 km ind til den gamle by for at være med til dansk gudstjeneste. Vi havde taget madpakker med og sad og nød dem til god underholdning af en Asiasisk turist og en taxichauffør.

Vi tog også forbi Knesset en dag, og legede rigtige turister men høretelefoner og guide. Knesset er det der svarer til vores Christiansborg.

Mig foran Knesset.

Læg lige mærke til skoene på hende med den rødlige nederdel..... Pyha det må være varmt!

En af dagene kom vi også forbi denne skulptur, og på trods af lidt start problemer er vi begge blevet foreviget på toppen af den.

Festen blev ikke mindre da Marie også ankom. Vi var blandt andet et smut forbi grædemuret og se Jøderne feste når shabatten er slut. Der blev vi underholdt i 20 min. af denne skønne lille gut herunder, som dansede alt hvad han kunne, og underholdte foruden os en stor gruppe turister. Bagefter hyggede vi os på en lille resturent der havde udsigt til redeemer church og klippemåskeen.

Benjamin (Tysk volontør i Jerusalen), Lone, Mig og Marie på resturent i den gamle by.

Marie og jeg tog også på en lille tur ud i Ein Gedi og bagefter slappede af i det døde hav.

Marie nyder udsigten over mod Jerdan

På vej op fra en grotte i Ein Gedi

Dasetur i det døde hav.

Vi nåede også at være sammen med Maria ligesom i de gode "gamle" dage da Marie og Maria bode på samme hostel her i Jerusalem.

Mig, Marie og Maria fra USA.

En grøn plet midt i ørkenen.

Ude i ørkenen ikke så forfærdentlig langt fra Jerusalem ligger Jeriko. Når man ser ud over byen skulle man egentlig ikke tro at den ligger i en ørken, for alt er frodigt og dejligt grønt.Man mener at Jeriko er den ældste by i verden. Arkæologer mener at have fund helt tilbage fra 8000 år før vor tidsregning...... 

I Jeriko mødte vi Tass saada, en tidligere snigskytte for Arafat, som nu arbejder på at skabe fred og give hjælp til de trængende. Hvis man gerne vil vide mere om denne fantastiske mand, og hans historie, kan det varmt anbefaledes at læse hans bog: "Jeg var snigskytte for Arafat".

Han viste os rundt i Center of Hope og forklarede os om hvad deres fremtidsplaner er og om deres projekter nu.

På vores tur rundt i Jeriko var vi også forbi en kirke der er bygget ovenpå det sted man mener at Zakæus' hus var. 

Her skulle være begravet et familiemedlem af Zakæus'.... 

Om det er det bibelske sted man befinder sig på eller ej, er ofte et stort spørgsmål her i Israel. Ofte oplever man at der er mere en et sted hvor de enkelte begivenheder har fundet sted, men det vigtige er jo ikke om der er her eller om der er en km. i den ene eller anden retning. det vigtige er at det har fundet sted, og at man bliver mindet om det.

Dette træ er Zakæus' træ, hvor han formodes at være klatret op i den dag han ville se Jesus, og hvor han senere fik lov til at få besøg af Jesus i sit hjem

På en bjergside ligger det græske ortodokse kloster. Det er bygget ind i klippen og har derfor flere rum der er halv klippehule og halv almindelig bygning. Klosteret er ikke ret stort men udsigten er fantastisk og kan nydes fra alle de små værelser der er i klosteret.