lørdag den 17. november 2012

Med urolighederne tæt på!

Israel, og ikke mindst Jerusalem, er meget smuk efter min mening, og normalt er her dejligt og fredeligt. Men de seneste dage har været lidt anderledes. Torsdag aften lykkedes det Hamas i Gaza at skyde raketter helt til Tel Aviv. Jeg tror egentlig ikke den Israelske hær havde regnet med, at deres hjemmelavede raketter kunne nå så langt. Det er helt tilbage i starten af 90'erne de sidst hørte luftarlarmen i Tel Aviv, så befolkningen var vist også ret overraskede.

Vi har i øjeblikket 6 missionspiloter der holder til i Tel Aviv, og forståeligt nok var de ikke helt trykke ved situationen. Heldigvis slog den ned udenfor byen, og så vidt jeg ved blev ingen såret. Vores missionspiloter har det godt på trods af lidt nervøsitet. 


I går sidst på eftermiddagen startede luftarlarmen her i Jerusalem, og det kom ret bag på mig. Jeg havde slet ikke regnet med at Hamas ville være i stand til at sende raketter helt hertil, men som I sikkert har set slog de ned i ingenting et sted udenfor Jerusalem.

Befolkningen er alle berørt af situationen hernede. Enten bor de i det område der ligger tæt op af Gaza og derfor oplever angrebene på meget tæt hold, eller også har de pårørende til dem der er med i hæren eller måske er som standby til at gå i krig. Vi har et par stykker her på hjemmet, som ikke kan arbejde for tiden, da de hele tiden skal stå klar til hvis hæren har brug for deres hjælp. Det er lidt underligt at tænke på at de evt kan komme i krig, og at de kan risikere at dø.

Det er svært helt at forholde sig til det der sker hernede. Som dansker har jeg aldrig oplevet at have krig og alvorlige uroligheder nær på, så det er noget helt nyt. Jeg går ikke rundt og er bange, for jeg er overbevist om at min Far i himmelen hver dag sender engle til at passe på mig. Men på en eller anden påvirker det nok os alle lidt. Derfor vil jeg også gerne opfordre jer til at bede for alle de danskere der er hernede, for den israelske befolkning og for befolkningen i Gaza. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar