onsdag den 24. oktober 2012

En grøn plet midt i ørkenen.


Ude i ørkenen ikke så forfærdentlig langt fra Jerusalem ligger Jeriko. Når man ser ud over byen skulle man egentlig ikke tro at den ligger i en ørken, for alt er frodigt og dejligt grønt.Man mener at Jeriko er den ældste by i verden. Arkæologer mener at have fund helt tilbage fra 8000 år før vor tidsregning...... 


I Jeriko mødte vi Tass saada, en tidligere snigskytte for Arafat, som nu arbejder på at skabe fred og give hjælp til de trængende. Hvis man gerne vil vide mere om denne fantastiske mand, og hans historie, kan det varmt anbefaledes at læse hans bog: "Jeg var snigskytte for Arafat".



Han viste os rundt i Center of Hope og forklarede os om hvad deres fremtidsplaner er og om deres projekter nu.
På vores tur rundt i Jeriko var vi også forbi en kirke der er bygget ovenpå det sted man mener at Zakæus' hus var. 


Her skulle være begravet et familiemedlem af Zakæus'.... 
Om det er det bibelske sted man befinder sig på eller ej, er ofte et stort spørgsmål her i Israel. Ofte oplever man at der er mere en et sted hvor de enkelte begivenheder har fundet sted, men det vigtige er jo ikke om der er her eller om der er en km. i den ene eller anden retning. det vigtige er at det har fundet sted, og at man bliver mindet om det.


Dette træ er Zakæus' træ, hvor han formodes at være klatret op i den dag han ville se Jesus, og hvor han senere fik lov til at få besøg af Jesus i sit hjem

På en bjergside ligger det græske ortodokse kloster. Det er bygget ind i klippen og har derfor flere rum der er halv klippehule og halv almindelig bygning. Klosteret er ikke ret stort men udsigten er fantastisk og kan nydes fra alle de små værelser der er i klosteret.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar