.... Det kan kun blive bedre.
Ej - Så galt er det nu heller ikke... Det er bare enormt Israelsk og det ikke nødvendigvis på den gode måde. Martin kom og hentede mig på Beit Tamar i formiddag, og så tog vi en taxi til Beit Or i Gilo. Her blev vi modtaget godt af lederen og socialarbejderen. De fortalte lidt om stedet, og gav os en lille rundvisning. Derefter fik jeg lov til at sidde og vente i volontørlejligheden på at min værelseskammerat ville komme tilbage. Først fik jeg at vide at det ville blive omkring kl 16, men først ved ca. 20.30-tiden kom hun og sagde at hun lige skulle rydde lidt op/ gøre lidt rent/ klar til at jeg kunne flytte ind.
Så omkring en halv time senere kunne jeg begynde at flytte ind på mit nye værelse.
- Jeg skal bo for oven i køjesengen. Det passer mig fint.
- Sengetøjet er ikke ligefrem af det reneste, men det overlever jeg sikkert også indtil jeg får mulighed for at vaske det.
- Min værelseskammerat her bedt om et skab til mig, men det er ikke kommet..... Jeg bor derfor i mine tasker som lige kan presses om bag døren.
Jeg skal bo sammen med en Israeler og hun virker ikke ligefrem til at være blandt dem der har orden og renlighed på dagsordenen. Det er ikke for at jeg plejer at være blandt dem der altid har det total rent og opryddet, meeeeeen! Håber meget på at mit førstehånds indtryk af hende ændre sig.
Køkkenet hvor jeg nu bor er ikke særlig stor, men jeg har da fået en hylde i køleskabet, og håber snart at der også kommer en lille plads på en hylde et sted til de resterende madvarer......
Så er det vist tid til at sige lidt positivt også ;)
Ud over mig er her en anden dansk volontør og 4 tyske, som alle virker til at være rigtig hyggelige og rare, så det er jo bare skønt. Hvem ved, måske kommer jeg hjem og har lært både lidt hebraisk og tysk... Man har da lov til at håbe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar