En uge i min verden.

Søndag:

Den første dag i ugen var min første arbejdsdag hvor jeg ikke længere var føl. Det er både udfordrende og spændende arbejde. Om morgenen var den ene af pigerne helt umulig. Hun tog hele tiden tøjet af og slog efter alt og alle. Jeg var eneste pige på afdelingen, hvilket betyder at der er mig der skal bade pigerne. Det er ikke unormalt at man som ny bliver testet at beboerne, så min forventning var at jeg ville blive ret våd ved det første bad. Til min store overraskelse gik det uden problemer, så det var total optur. Mit andet bad kunne derimod godt have været lidt bedre, men fik dog afværget de fleste slag og badet pigen. Derimod blev hun kun halvt klædt på inden jeg måtte efterlade hende til afkøling på værelset.

Maria i bowlingcenteret.

Søndag var også dagen hvor jeg tog ud og bowle med de to tyske volontører, (Britta og Natali) for at gøre lidt ekstra ud af at Maria (en tidligere dansk volontør på Beit Or) var kommet på besøg. Bowlingcenteret var dog lukket ned, men vi var heldige at opsnuse et andet sted at bowle.

Mandag:

Vi mødtes en lille flok og fik rugbrød og hjemmelavede pølsehorn... Ikke dårligt. :) Derefter havde vi bibelstudie, hvor vi hørte om da Johannes døber Jesus og om djævelens fristelser i ørkenen. Hvorfor var det at Jesus ikke bare gjorde stenene til brød og spiste? Han var jo sulten og det ville jo ikke skade nogen... eller ville det? Jo mere jeg tænker over det, jo mere glad bliver jeg for at Jesus ikke gjorde det. Hvis han havde gjort stenene til brød og spist havde han gjort det for at tilfredsstille sig selv og sine egne behov. Han ville have brugt sin kraft af egoistiske hensyn, og han ville have mistet sin renhed. Hvis Jesus ikke havde været ren kunne han ikke gå i mit sted. Så ville jeg så alene foran Gud på dommens dag, og så ved jeg godt hvordan dommen ville lyde..... Evig fortabelse...... Jeg er glad for at Jesus ikke lavede sten til brød den dag.

Bibelstudie. Sidsel, Martin og Jakob i baggrunden.

Tirsdag:

Min anden dag på arbejde. Jeg syntes der er meget at lære om hvordan de takler beboerne, og det er interessant at se hvor forskelligt de forskellige arbejder takler tingene, og prøve at gennemskue om det gør nogen forskel. 

Onsdag:

Sidsel (dansk vovoltør) Maria (amerikaner) og jeg tog på en gratis guidet tur rundt i den gamle by.

Sidsel, Maria og jeg i den gamle by.

Vi gik gennem de forskellige områder, og iagttog hvordan det skifter i udseende alt efter hvilket område vi befandt os i. 

Den runde med korset i baggrunden er gravkirken.

Torsdag:

Maria, Sidsel, Martin og jeg tog ind og så noget der hedder The Generations center. Det er bestemt ikke noget man behøver at se igen. Det er en ufattelig mængde glas stablet ind på et rimelig lille område, en masse lyd og lys og fortælling om generationerne i Israels historie.

Video og lysshow fra generations center.

Inden og efter kunne man ved grædemuren følge lidt med i bar mitzvah. Der blev sunget, messet, læst, hujet og ikke mindst kysset og kastet med karameller.

Grædemuren.

Bar mitzvah.

Efter en velfortjent falafel fra det bedste sted i den gamle by, gik vi videre rundt og oplevede hvad der bød sig.

Falafeltid. :)

Baggården.

Vi blev bl.a. inviteret ind og se et par private lejligheder der havde udsigt til taget af gravkirken.

Køkkenet set fra stuen.

Efterfølgende fik vi lov til at se lidt på udsigten fra deres tag....

Gravkirken set ovenfra.

Redeemer Church.

Til sidst besluttede vi os for at gå til St. Anne church og synge. Den kirke har en helt speciel akustik.

På vejen kom vi forbi den første station på Via Dolerosa, der ligger inde i en muslimsk skole, og udnyttede at der var åbent.

Udsigt over tempelpladsen.

Fredag:

Stort set hele dagen gik med at arbejde, og gøre rent i og slappe af i pauserne.

Lørdag:

I dag er gået med at bage rugbrød, franskbrød, se x-faktor, film og så skrive blog og snakke/ ryge lidt på vandpiben sammen med Morten.(den anden danskere her hvor jeg arbejder)

Tror egentlig det er et meget godt billede på hvordan livet her i Israel er for mig..... Dog forventer jeg ikke at det fortsætter med at jeg kun har tre arbejdsdage om ugen.

Tanker det roder rundt for tiden...

.... D 16/2 er min mors fødselsdato. I år ville hun være blevet 63 år. Det er meget forskelligt hvor meget jeg mærker savnet af hende på mærkedage som denne.

Mig og mor.

Hver gang jeg mærker savnet lader jeg egn tåre trille, og forsøger at mindes de gode ting jeg fik lov at oplevede med hende, og at jeg har været velsignet med at have haft en mor som hende i 18 år.

Det er helt naturligt at savne.... også selv om vi ved at vore kære er i sikker havn hjemme i himmelen hos vores Far, og ikke kunne være et bedre sted.

I år valgte jeg at dele dagen med nogle livsbekræftende mennesker, og nyde livet og det gode min Far i himmelen hver dag velsigner mig med.

vestmuren på venstre side. :)

Jeg har fået lov til endnu en dag at nyde en ny side af Jerusalem i selskab med en flok søde menesker. Vi har gået under jorden langs med vestmuren. (grædemuren)
Jeg har brugt omkring tre timer på café og bagefter omkring tre timer på resturent med en lille flok piger og bare rå-hygget.

Karina og Helene på Café.

Sidsel og mig. på Café.

Helene og Sidsel på resturent.

Jeg føler mig velsignet. Gud sendte mig herned på trods af min mistillid og modstand, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han havde ret. Jeg er hvor jeg skal være. Jeg er omgivet at kærlighed og omsorg fra både nær og fjern. Jeg bliver hver dag velsignet med små eller store oplevelser af alle slags. Nogle dage viser han sin store kærlighed til mig, andre gange bliver jeg overvældet over hans skræmmende store hellighed og magt. Men mest af alt bliver jeg lykkelig over at være et Guds barn - At jeg får lov til at få del i nåden og livet på trods af al den råddenskab og egoisme der gemmer sig inden i mig.

Hvilken mægtig og kærlig Gud og Far vi har!

Jerusalem by night.

Vi har haft en rigtig flot dag med sol og varme her i Jerusalem i dag. Det gør også at udsigten her fra mit nye hjem bliver helt i top. Jeg syntes lige at I skal have lov til at nyde den sammen med mig!

Flot ikk'!

HOME SWEET HOME

For mig er det stadig hjem til Giv'at Masu'a, men med tiden håber jeg på at føle mig rigtig hjemme her i Gilo. Gilo ligger ca. 5 km fra der hvor jeg boede før. Det vil sige at det stadig er i den syd/ vestlige del af Jerusalem jeg bor.

Den første dag jeg var her gik med at vente på at min værelseskammerat fik fri og fik ryddet sine ting af vejen, så jeg kunne komme ind på værelset.

Den anden dag gik stort set med at kigge mig lidt omkring i Gilo og få handlet lidt ind. 

En af udsigterne fra Gilo. Boligerne der ligger på toppen i midten er Giv'at Masu'a.

Fra Gilo kan man også se dele af muren mellem Israel og Palæstina.

Dette er så udsigten over den vestlige del af Jerusalem. Man kan se hele vejen ind til Harpen ligger meget tæt på central bus station.

Beit Or hedder det nye hjem for autister som jeg bor og arbejder på, og sådan ser det ud.

Der er en fantastisk udsigt herfra. 

Beit Or.

Der er en afdeling på hver af de tre øverste etage, hvor der er plads til 7 friends/ beboer på hver afseling. De har hver et værelse, og så er der to badeværelser.  Derudover er der stue, køkken, vaskerum og et aktivitetsrum.

Køkkenet.

Volontør lejligheden er lokaliseret i nederste etage.  Vi har små værelser hvor vi bor to på hver. På nuværende tidspunkt er vi 7 volontører. 4 fra Tyskland 1 fra Israel og 2 fra Danmark.

Stuen/ fællesrummet.

Vores fælles stue er meget stor. Der er tale om at det skal halveres og laves til kontor, men hvornår det skal ske aner jeg ikke. Det bedste ved stuen er denne Joey-sofa. Jeg er ikke sikker på jeg har set en så grim sofa, men hvor er det dog fantastisk at sidde  i den og slå benene op. Den er meget vanedannende er jeg bange for.

Joey-sofaen (ham fra Friends)

Som I måske har læst var det intet skab til mig, så det er svært rigtig at få pakket ud, og dermed også svært at føle sig rigtig hjemme.

MEN..... I går da jeg kom hjem, stod to høje skabe klar til mig! 

HURRA!!!

Det betyder at jeg er gået fra dette:

... til dette:

Så skulle der ryddes lidt op, laves i orden og fejres....

Dette var noget af det jeg fandt under sengen.....Underhylere fuld af nullermand, toiletpapir, og bøjler til både over og undermund.... Hmmm...

Min seng med billeder og alle mine fantastiske dejlige tegninger.

Min lille flotte vase, som jeg var ude i mørket og finde et par blomster til.

Festmåltidet efterfølgende..... Endda med tun!

Jeg føler nu at jeg begynder at føle mig lidt mere hjemme. De tyske volontører virker rigtig flinke, og jeg fik en god snak med en af pigerne i dag... Vild dejligt :)

Det skal nok blive rigtig godt! :)

1. dag på Beit Or.....

.... Det kan kun blive bedre.

Ej - Så galt er det nu heller ikke... Det er bare enormt Israelsk og det ikke nødvendigvis på den gode måde. Martin kom og hentede mig på Beit Tamar i formiddag, og så tog vi en taxi til Beit Or i Gilo. Her blev vi modtaget godt af lederen og socialarbejderen. De fortalte lidt om stedet, og gav os en lille rundvisning. Derefter fik jeg lov til at sidde og vente i volontørlejligheden på at min værelseskammerat ville komme tilbage. Først fik jeg at vide at det ville blive omkring kl 16, men først ved ca. 20.30-tiden kom hun og sagde at hun lige skulle rydde lidt op/ gøre lidt rent/ klar til at jeg kunne flytte ind.

Så omkring en halv time senere kunne jeg begynde at flytte ind på mit nye værelse.

- Jeg skal bo for oven i køjesengen. Det passer mig fint.

- Sengetøjet er ikke ligefrem af det reneste, men det overlever jeg sikkert også indtil jeg får mulighed for at vaske det.

- Min værelseskammerat her bedt om et skab til mig, men det er ikke kommet..... Jeg bor derfor i mine tasker som lige kan presses om bag døren.

Jeg skal bo sammen med en Israeler og hun virker ikke ligefrem til at være blandt dem der har orden og renlighed på dagsordenen. Det er ikke for at jeg plejer at være blandt dem der altid har det total rent og opryddet, meeeeeen! Håber meget på at mit førstehånds indtryk af hende ændre sig.

Køkkenet hvor jeg nu bor er ikke særlig stor, men jeg har da fået en hylde i køleskabet, og håber snart at der også kommer en lille plads på en hylde et sted til de resterende madvarer......

Så er det vist tid til at sige lidt positivt også ;) 

Ud over mig er her en anden dansk volontør og 4 tyske, som alle virker til at være rigtig hyggelige og rare, så det er jo bare skønt. Hvem ved, måske kommer jeg hjem og har lært både lidt hebraisk og tysk... Man har da lov til at håbe.