Jul i Jerusalem

Julepynt er aldrig helt det samme som i DK. Dette juletræ blinkede på livet løs - både lysene og stjernen. Om det er smukt eller ej må I selv bedømme! Billederne er fra Betlehem.

Juleaften blev fejret i præstelejligheden. Her er et billede af juletræet. Det er ikke en rødgran, men det er et levende træ.

Jakob og jeg skulle stå for kalkunen. Det var første gang for os begge, så spændingen var stor da vi gik i gang med den 9 kg store fugl!

 Efter at have stoppet ca 1½ kg fars og en god slat rigtig svinebacon ind i den, skulle den syes sammen. Ikke et nemt job, men ved fælles hjælp lykkedes det ret godt. - Fasen blev i hvert fald derinde! ;)

Vil dog sige at det ikke altid er let at få fat i nålen, når den er helt feddet ind!

Julen har bragt velsignet bud.... Verdens redningsmand blev født til at skabe en vej væk fra fortabelsens vej til evig pine og rædsel og ind i evighedens himmel for dem som tror på ham.

 Og så blev det tid til gaverne som pigerne havde ventet meget på!

Tak for en rigtig god aften med gudstjeneste, vellykket hjemmelavet måltid, gaver, sang og samvær!

Her står vi nu i flok og rad

og dig vort skønne hjerteblad.

Ak, hjælp at vi og alle må

i Himlen for din trone stå!

Vil inderligt ønske at mange flere må få lov til at møde Jesus og se ham som deres frelser. Syntes det er hårdt at vide at ikke alle får lov til at komme med ind i Guds himmel!

Som at tale med Gud!

Den første dag i Petra forsøgte vi at gå igennem en tunnel. Vi nåde knap nok i nærheden af tunnelen før vi blev stoppet, og fik at vide at det måtte man ikke uden en guide. Dagen efter forhørte vi os om en guide til turen, og fik at vide at hvis vi gik bagvejen i stedet, ville vi ikke blive stoppet, og så kunne vi spare 50 JD (ca. 375 kr) Han forklarede hvordan vi fandt indgangen, og at vi skulle holde til højre og bestemt ikke skulle gå mod venstre.

Vi fande uden problemer frem til stedet, og påbegyndte tunnelturen bagfra. Tunnellen er en smal klipperevne, hvor der indimellem er forhindringer på op til et par meter. Så vi asede og masede derudaf i ca en times tid før det gik op for os, at vi var gået i den retning vi bestemt ikke skulle være gået i. Der stod vi så med valget om at forsøge at komme videre og håbe at det var muligt at skaffe en taxi for enden eller vende om. Tiden pressede os også da vi gerne ville være tilbage inden det blev mørkt, og Maria og Marie havde bestilt tid til Tyrkisk bad.

        

 

Vi besluttede at gå videre og bad Gud om at han ville give os en klar og tydelig mavefornemmelse, hvis vi skulle vende om. Vi nåede knapt at få sagt amen, før der foran os stod en klippemur vi umuligt kunne komme over. Vi kiggede lidt chokeret på hinanden og vendte om. Men som de typiske tvivler vi mennesker er, måtte vi lige afprøve Gud endnu engang, og gik i samme retning som før ind af en anden sprække. Igen mødte vi den umulige klippevæg. Vi sagse pænt undskyld, og gik i stedet hele vejen tilbage.

Jeg tror aldrig, jeg før har fået et så klart og hurtigt bønnesvar. Det var næsten som om han gik lige ved siden af os, og vi kunne tale med ham som med hinanden.

Heldige kartoffel!

....JA det er mig der er den heldige kartoffel! 

For omkring 20 dage siden sendte mine søstre denne pakke afsted. 

Og efter to gange på posthuset i dag, lykkedes det endelig. (Var ikke lige klar over at de kun ville udlevere den hvis jeg fremviste mit pas..... Mere motion til mig er heller ingen skade til.) Nu er den fremme hos mig! Indeni var der alt dette....

Vildt ikke!?

Og så var der også havregrynskugler! MUMS!!

STOR tak til min fantastiske dejlige familie. Føler mig så priviligeret over at have jer alle.