Herre, jeg vil gerne tjene,
tjene dig, og dig alene,
tag og brug mig, som du vil!
Hvad jeg ejer, har du givet,
hver en evne, selve livet,
dig det hele hører til.
Led mig, Frelser, ved din nåde,
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej;
sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
o, men lad mig aldrig savne
vished, at jeg tjener dig!
"Herre, jeg vil gerne tjene,
tjene dig og dig alene,
Tag og brug mig, som du vil"
Det kan være farligt at sige sådan, for man risikere at blive taget på ordet! :) I de seneste måneder er jeg blevet overbevist om, at det er Guds vilje, at jeg skal tage til Israel. Der har været mange indvendinger fra min side, men han har gang på gang forsikret mig om, at det var det jeg skulle. Derfor rejser jeg, og stoler på at han vil være med mig igennem det fremtiden i Israel bringer.
"Hvad jeg ejer, har du givet"
Jeg kan klare mig selv. Jeg er ikke bundet af at andre hjælper mig med at blive vasket, klædt på eller få børstet mine tænder. Jeg har en skøn familie og fantastiske venner. Alt dette og meget mere har han givet mig. Men det er langtfra alle, der er så heldige. Nogen har brug for hjælp til ALT. De er afhængige af at der er nogen der vil hjælpe dem.
Det jeg indtil nu ved er at jeg mandag d. 3.oktober rejser til Jerusalem. Der skal jeg i en periode være volontør på Beit Tamar, der hovedsageligt holder sig kørende på sponsorater og fonde. Det er et handicaphjem for fysisk handicappede unge, der aldersmæssigt ligger i 20'erne. De har alle brug for en del hjælp til blandt andet den personlige pleje, og det er omkring 40 timer om ugen jeg skal arbejde.
Jeg skal bo sammen med en anden dansk pige, som også arbejder på Beit Tamar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar