Der er nu ca. to måneder til flyet, med mig i,, letter fra Israel. Det er meget ambivalente følelser der fylder mig ved tanken om det. Jeg glæder mig vanvittig til at skulle gense mine nevøer, niecer, familie, venner og den danske grønne natur. Jeg glæder mig til at spise grisekød, rugbrød og dansk slik. Jeg er lykkelig over at have mødt en kæmpe flok af skønne mennesker, som har beriget min hverdag hernede og fået mig til at gine igen og igen. Det er trist at forlade det fællesskab vi har fået hernede, og det var trist at sige farvel til dem der allerede er taget hjem til DK.
 |
| Helene, Sidsel og jeg på vores sidste resturent besøg. |
Helene, der som den eneste har været her al den tid jeg har været i Israel, og som jeg arbejde og boede sammen med på Beit Tamar, er taget hjem.
 |
| Helene |
På samme tid tog Pernille, som jeg har været på ture med og hængt ud med i Joffihuset, også hjem.
 |
| Morten |
 |
| Pernille |
I sidste uge sagde jeg farvel til Maria fra "The States". Maria her jeg mødt gennem Marie omkring nytåret, og har været på småture i Jerusalem med hende og Sidsel nogle gange. En virkelig underholdende personlighed.
 |
| Maria med alle hendes kuffeter i baggrunden. |
I slutningen af denne måned tager nogle af Joffierne hjem og resten i midten af næste måned. Når vi kommer til juli er vi kun nogle få tilbage hernede, da de fleste faste medarbejder også er taget af sted på ferie. Det bliver virkelig underlige. Heldigvis er der kun en af mine tyskere der tager hjem inden mig, så bliver ikke helt alene herude i Gilo.
De gange jeg har været ude at rejse har jeg hver gang oplevet at man får et helt specielt forhold til de danskere som man deler hverdagen med. De bliver på en eller anden måde ens familie i det tidsrum man alle er hjemmefra. Man deler ondt og godt - stort og småt.
Jeg var ikke meget begejstret for at rejse til Israel. Jeg var bange for at det ikke ville blive godt, at jeg var for gammel, at der ikke var nogen jeg ville kunne have det godt sammen med og turde dele mine tanker med. Det har vist sig at jeg tog total fejl. Det var alletider idé Gud fik da han sidste sommer sendte mig herned, og min tid har været fantastisk velsignet. I Josva 1, 9 står der:
Vær modig og stærk!
Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme,
for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.
Hvis vi følger ham har vi ingen grund til panik; for ligegyldig hvad der sker eller ikke sker så er han os nær og vil hjælpe os med alt. Det er da
VILD FEDT!
