Golan-turen

Planen var at vi skule gå en hel del i Golan - en smuk og velbesøgt nationalpark - men desværre var de fleste stier lukket pga regn og mudder. Hvor farligt det egentlig var kan nok diskuteres, men israelerne vil hellere være 110% sikker. Derfor lukker de hellere stierne før end siden.

Deltagerne på turen: Mig, Mai, Linda, Pernille, Karina, Helene, Hans, Martin, Sidsel og Jakob.

Den første dag startede for mit vedkommende midt om natten, da jeg blev hentet allerede kl 05.15... Total umenneskelig! Efter alle var samlet i French Hill, kørte vi nordpå i tre biler og nåede frem midt på formiddagen. 

På vej ned af Hermonbjerget.

Udsigten mens vi spiste frokost.

 

De stier vi fulgte.

Området omkring geneseret sø er på denne årstid utrolig smuk og frodig. De tre dage vi brugte i området bød på vabler, bålhygge, klatretur, våde sko, vandløb, klipper, blomster og utrolig meget hygge.

Et skønt sted at holde et lille hvil og få en energibar.

Et af udsigterne fra 2. dagens gåtur.

Et af de steder hvor vi der gerne ville hoppe lidt rundt på stene i vandet fik lov at "lege". Her  leger Martin og jeg fotomodeller for resten af flokken.

En ildelugtende hyæne.

På gåturen på 2. dagen var vi en lille flok der gik lidt ekstra end de resterende. Vi kom forbi denne hyæne, og fik opdigtet en veldig farlig historie om den inden gåturen var ovre.... Desværre en ret urealistisk historie, som ingen af de andre troede på, men som blev til god underholdning.

Bål, sang, guitar, skum-fiduser, bibel, aftensmad - Det er opskriften på en dejlig og hyggelig aften.

Indenfor en uge har jeg gået rundt i ørkenen og frodige bjerge fyldt af blomster og lysegrønt græs. Total kontraster! På denne vandretur var jeg ikke i tvivl om at der var masser af liv omkring mig hele tiden. Naturen var på sit højeste og lyste i øjnene på os. I ørkenen skulle man lede efter livet. Efter det lille græsstrå eller den lille blomst der gemte sig i skyggen af en klippestykke.

Det minder mig om mit liv med Gud. Indimellem er alt frodigt. Jeg er ikke i tvivl om at han eksistere og ser hans velsignelser og indgriben i denne verden hele tiden. Andre gange overmander tvivlen mig, og jeg skal lede længe for at finde min tro og for at få øje på det lille græsstrå der vidner om hans eksistens. 

Et smut i ørkenen...

Fra d. 8. - 10. marts var jeg med på en ørkentur arrangeret af ordet og Israel sammen med omkring 30 andre. Vi mødtes i joffihuset, og efter bilerne var pakket drog vi sydpå. Vi kørte gennem den dal, hvor Goliat og David formentlig har kæmpet. Underligt at forestille sig hele begivenheden mens vi passere den smukke og fredelige dal. Senere på turen standsede vi for at kravle lidt rundt i nogle underjordiske huler ved Bet Guvrin, og dermed var alle blevet svedige og beskidte på en gang og vi var ude over det forfængelige. 

Det blev også til en gåtur ved Ein Avdat på en times tid inden vi kørte til Machtesh rammon og slog lejr i midten af ingenting. 

 Lidt over midten på dette billede er vores lejr.

Jeg tror ikke jeg har oplevet noget mere smukt end en solnedgang i ørkenen. Stilheden er dybere end man kan forestille sig, farverne og viderne mere storslået. Jorden er barsk, rå og livløs og i horisonten møder det lyset, livet varmen fra solen og farverne.

Det er SÅ smukt!

Solen står ufattelig tidlig op, og det samme gjorde vi. Efter morgenmad og andagt, kørte vi bilerne hen til en beduinlejr, og startede derefter dagens gåtur gennem Machtesh rammon. Vi nød bl.a. udsigten fra sorte bjerg, så undrende på Guds bogmærke og klatrede op af kraterkanten.

 Målet for turen er toppen herover.

Guds bogmærke! - Jeg gad godt vide hvorfor han har skabt dette sted sådant!? "Her er jeg nået til for i dag..." Gad vide om der er nogle kloge mennesker der har en forklaring på hvad det er der er sket her.

 Sorte bjerg.

 på vej op af kraterkanten. - PYHAaaa

Udsigten der var hele kampen værd.

 Efter en varmere nat under et træ i nærheden af det døde hav, gik vi først en tur i melørkenen. 

 Dernæst nød udsigten over det døde hav og gåturen derned.

Dagen og turen sluttede med en tur i Wadi Augot. De var både mulighed for en kort og en lidt længere tur, og så var der nogle dejlige huller med frisk kildevand lige til at svømme en tur i.

Må konstatere at jeg Elsker ørkenen! 

Den er fed!